Hundested Plejecenter

forside1
Hundested Plejecenter Søndergade 81A
3390 Hundested
Telefon
4796 7710
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
hundestedplejecenter@halsnaes.dk
Hjemmeside
Halsnæs Kommune

Om os

Boliger

52

Beboere

56

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Internet tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt (Ikke oplyst)

I området

  • Afstand til indkøb >1000 meter tilgængelig
  • Afstand til kirke <500 meter tilgængelig

Mad

  • Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig

Ydelser

  • Mulighed for tilkøb tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig

Faciliteter

  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Fælles dyr (Ikke oplyst)
  • Sansehave (Ikke oplyst)

Aktiviteter

  • Beboerråd tilgængelig
  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Pårørenderåd tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig

Plejehjemsleder

Velkommen til Hundested Plejecenter, smukt beliggende ved Isefjorden

Omgivelser

Hundested Plejecenter ligger lige ud til Isefjord, midt mellem Hundested og Lynæs, med kort gåafstand til ’troldeskov’ og Lyngbakker med græssende får. Plejecenteret er omringet af grønne områder, og har blandt andet en blomstermark med labyrint og borde/bænke sæt ved hovedindgangen. Der er to atriumgårde og flere terrasser hvor måltider kan indtages i solen eller under en markise.

     Hundested Plejecenter                       - her leves det gode liv  

virksomhedsplan2
  • Hvor omgivelserne, himmel og hav skaber og styrker relationer
  • Hvor fortiden former fremtiden
  • Hvor familie, venner, frivillige og lokalsamfund ses som en ressource der er med til at nytænke det gode liv
  • Hvor høj faglighed, medinddragelse og samarbejde er grundlaget for arbejdsglæde
  • Hvor værdighed og livskvalitet udfoldes i vandkanten
  • Et sted du har lyst til at blive gammel

 

Hundested Plejecenter består af 3 forskellige områder som man visiteres særskilt til;

Fjordnæs som består af to afsnit, Øst og Vest, som tilsammen danner rammen for 36 plejeboliger med potentielt 40 beboere, hvis liv og hverdag udspiller sig hos os.

Fjordhuset er Halsnæs kommunes 16 særlige pladser for mennesker med demens som ligger i første række til vandet med udsigt over Rørvigfærgens rute over Isefjord og med egen lukkede have.

Midlertidige Døgnpladser som rummer Halsnæs kommunes 16 akutte og rehabiliterende pladser for borgere som har været indlagt på hospitalet og ikke er helt klar til at komme hjem, borgere som har en akut forværring i deres habituelle tilstand som kræver en kortere eller længere indsats, borgere som ikke længere kan klare sig i eget hjem og har brug for fremtidig afklaring og mange andre afskygninger af problemstillinger som kræver afklaring, pleje og behandling. Derudover rummes også kommunens 4 midlertidige specialpladser for demens, som bruges til afklaring af fremtidige muligheder for borgere med demens.

På tværs af de tre forskellige områder/specialer er Hundested Plejecenter én organisation med fælles vision og fælles arbejdskodeks, som er udarbejdet af medarbejderne på tværs og gælder alle. Eksempler på vores fælles arbejdskodeks er:

  • Jeg tager initiativ til – og understøtter en aktiv hverdag for borgeren
  • Jeg udviser respekt for borgerens individuelle valg og livsstil
  • Jeg inddrager aktivt borgere, deres familie og venner og tager ansvaret for en konstruktiv dialog
  • Når jeg oplever noget der undrer mig, spørger jeg ind til det på en nysgerrig måde
  • Jeg er hjælpsom og bidrager til det gode samarbejde på tværs af huset og døgnet
  • Jeg udviser respekt for andre faggrupper og har tillid til, at mine kolleger træffer gode valg med fokus på kerneopgaven
 

Aktiviteter

På Hundested Plejecenter er vi optaget af at tilbyde beboerne en aktiv og meningsfuld hverdag. Der er meget stor forskel på hvad vores beboere kan overskue i hverdagen og også på hvilke interesser de har. Vi vil gerne ’slå dørene op’ og invitere lokalsamfundet indenfor, dels så der kommer mere liv i huset for vores beboere og dels så lokalsamfundet ser plejecenteret som et sted hvor der er liv og gode oplevelser. Det er for eksempelvis når vi ugentligt får besøg af den lokale børnehave, når Halsnæs Filosoferer faciliterer vores filosofiklub, når vi samarbejder med den lokale skole eller inviterer til fest i vores store telt.

Vi arbejder med flere forskellige niveauer af aktiviteter:

  • Hverdagsaktiviteter som er der små ting i hverdagen hvor beboeren inviteres til at deltage, det kan være at lægge tøj sammen, gå en tur eller et besøg i neglebaren hvor negleklipning foretages sammen med eventuel lakering og håndmassage, i en wellness stemning med musik og duftlys.
  • Ugentlige aktiviteter som varetages af vores aktivitetsmedarbejder og som eksempelvis kan være stolegymnastik, forskellige spil, højtlæsning, gåture og hver anden uge besøg fra den lokale børnehave.
  • Større aktiviteter som planlægges løbende og kan være eksempelvis ture i lokalområdet, busture, fisketur, musisk optræden, filosofiklub, fredags café med fællessang en gang om måneden, fællesaktiviteter på tværs af kommunens 5 plejecentre og picnic ved vandet.
  • Årlige aktiviteter som følger højtiderne med eksempelvis Fastelavn, Sankt Hans, Høstfest og Kartoflens dag.

Følg med på vores facebookside: Hundested Plejecenter


aktivitet  boyse boeder garn2

Relation til beboerne

relation  dans i teletet1

Det at skabe og udvikle gode og nære relationer med beboerne er en del af det faglige arbejde på Hundested Plejecenter. Vi gør os umage med at møde den enkelte beboer med omsorg og værdighed og er bevidste om, at vi udgør en stor del af vores beboeres sociale kontakt. Vi tilstræber, at tilbyde den enkelte en hverdag som bedst muligt afspejler dennes individuelle ønsker og behov, og har fået mange tilbagemeldinger fra beboere, venner og familie om, at man tydeligt mærker, at der er hjerterum hos os.

Mange af vores beboere lider af demens i varierende grad hvor vi gør brug af spejling som fagligt redskab og vi er altid nysgerrige og opsøgende i forhold til at afprøve tiltag som kan forbedre livskvaliteten for vores beboere.


Samarbejde med pårørende

Vi ønsker på Hundested Plejecenter, at inviterer beboere, familie og venner til at tage aktivt del i hverdagen.

Vi har en forventning om, at familie og venner støtter og hjælper beboeren med dagligdags fornødenheder, som ligger ud over det vi kan tilbyde. Det kan eksempelvis være indkøb af toiletartikler og andre daglige fornødenheder.

Derudover henstiller vi til, at familie og venner ledsager beboeren til forskellige aftaler og gøremål udenfor plejecenteret. Det kan eksempelvis være lægebesøg, eller andre aftaler der kræver beboerens tilstedeværelse andet steds. Der er både frisør og fodterapeut som har deres faste gang i huset og som kan bestilles af beboer eller familie og venner.

Når familie og venner er på besøg forventer vi, at de selv rydder op efter sig på inde og udearealer.