Svendborg Friplejehjem

sankt hans1
Svendborg Friplejehjem Jernbanegade 28
5700 Svendborg
Telefon
76405300
Virksomhedsform
Friplejebolig
E-mail
svendborg@diakon.dk
Hjemmeside
www.svendborgfriplejehjem.dk

Om os

Boliger

40

Beboere

40

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Internet tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder (Ikke oplyst)

I området

  • Afstand til indkøb <500 meter tilgængelig
  • Afstand til kirke <500 meter tilgængelig

Mad

  • Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig

Ydelser

  • Mulighed for tilkøb tilgængelig
  • Plejehjemslæge tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig
  • Tilknyttet fodterapeut ikke tilgængelig
  • Tilknyttet tandlæge ikke tilgængelig
  • Tilknyttet frisør ikke tilgængelig

Faciliteter

  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Fælles dyr ikke tilgængelig
  • Kiosk på plejehjemmet ikke tilgængelig
  • Sansehave ikke tilgængelig

Aktiviteter

  • Beboerråd tilgængelig
  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig
  • Pårørenderåd ikke tilgængelig

Plejehjemsleder

Vi skal yde en omsorg og støtte, der gør os værdige til beboernes og deres pårørendes tillid

Omgivelser

Friplejehjemmet ligger midt i den idylliske Svendborg by med de gamle huse, det rige café liv og den hyggelige havn. Der er derfor rig mulighed for oplevelser. Samtidig ligger friplejehjemmet tæt på forretninger, apotek, Skt. Nikolai kirken, praktiserende læger og Svendborg Sygehus.

Giv tiden tilbage til beboerne

solsikker og bygning1

Svendborg Friplejehjem er et selvejende plejehjem under Danske Diakonhjem, der, med udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn, yder pleje og omsorg.

Vores værdier er klare og skal afspejle sig i hverdagslivet, hvor vi:
Betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt.
Styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd.
Respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis. Imødekommer det hele menneskes behov for fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg.
Giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

Som mennesker er vi lige så forskellige i alderdommen, som vi er gennem hele livet. Valget af et friplejehjem kan derfor være et meningsfyldt alternativ til øvrige plejeboligtilbud.
Ved et bevidst valg har man de bedste forudsætninger for at kunne leve videre i overensstemmelse med sit livsmønster, sine værdier og sit livssyn.

Beboerne på Svendborg Friplejehjem skal hver især opleve, at de er i deres eget unikke hjem, hvor hverdagen er afstemt med den enkeltes behov og forudsætninger, og hvor den enkelte er medinddraget både i beslutninger og i ugens aktiviteter. Dette med fokus på livsglæde, humor, fællesskab og med god plads til pårørende.





Aktiviteter

Normalt spiser vi og drikker kaffe i spisestuerne sammen på hver etage, hvis man ikke ønsker at indtage måltider og mellemmåltider i egen lejlighed.
Men om torsdagen tilbydes kaffen i Løgstrupsalen sammen med lidt fælles aktiviteter. Måske tager vores pedel guitaren frem, og der synges nogle sange.

Løgstrupsalen bruges i øvrigt til gudstjeneste den første tirsdag i hver måned, ligesom salen bruges til fejring af større begivenheder og årstidernes mærkedage.

Løgstrupsalen kan desuden lånes til private arrangementer.

Vi har et lokale på 2. sal som primært bliver brugt til træning. 

På 1. sal har vi et wellness område med et spabad, dette kan benyttes efter aftale med personale.  

Med denne udsigt drikkes efterkaffen torsdag eftermiddag

Relation til beboerne

tulipan 22

Vi tager udgangspunkt i den personcentrede omsorg med inspiration fra Løgstrups etiske fordring med betragtning om, at hver enkelt menneske er unikt.
Det er derfor vigtigt for os at få skabt en god kontakt og relation til personen og mennesket, det flytter ind. Kommende beboere får derfor altid tilbudt en forsamtale med et besøg i hjemmet. Under denne samtale registreres den kommende beboers livsstil, præferencer til livet og døgnrytme samtidig med, at forsamtalen danne udgangspunkt i en sygeplejefaglig udredning baseret på de funktionstab og sygdomme, der har ført til ønsket om at flytte på plejehjem. 
Der formuleres således en døgnrytmeplan i dialog med beboeren og dennes pårørende, således at der i vid udstrækning tages hensyn til beboeren og dennes ønsker i beboerens dagligdag.
 
Når beboeren er flyttet ind foretages efter cirka en måned en status samtale, hvor den nærmeste pårørende også inviteres med - her har vi mulighed for at forventningsafstemme og justere på den daglige indsats. 

Rytmen for den enkelte beboer bliver således drevet med udgangspunkt beboerens egne ønsker og forudsætninger - ønsker man eksempelvis at sove længe og gå sent i seng og andet.

Hver lejlighed har deres egen vaskemaskine. Beboerne bliver derfor inddraget i rengøring af deres egen lejlighed som i vask af tøj samt indkøb hertil - hverdagsrehabilitering.

Normalt spiser vi og drikker kaffe i spisestuerne eller i lejlighederne på hver etage, men om torsdagen tilbydes kaffen i Løgstrupsalen sammen med lidt fælles aktiviteter.

Samarbejde med pårørende

Vi betoner kraftigt, at lejlighederne på Svendborg Friplejehjem er beboernes unikke hjem, hvorfor det kun er naturligt, at pårørende skal føle sig velkomne, som de altid har følt det i deres kæres hjem. Vi har derfor en fornem opgave i at modtage de pårørende med åbne arme og på en måde, hvor de føler sig værdsat og velkomne.

Der er derfor altid kaffe på kanden uden betaling. Pårørende er desuden altid velkomne til at spise med mod betaling og efter aftale. Vi gør opmærksom på, at køkkenet ikke har mulighed for at modtage bestillinger i weekenden. Derimod er man velkommen til selv at medbringe mad - Svendborg By er fuld af gode muligheder. 

I dagligdagen ser vi gerne pårørende deltage i dagligdagens aktiviteter omkring beboerne. Du skal kunne træde ind i din kæres bolig uden at føle dig til ulejlighed. Vi ser samtidig gerne, at du (som pårørende) giver en hånd med omkring de dagligdags ting - selvfølgelig i det omfang, du har lyst og overskud til det samt din kære ønsker det.