Thomasminde

Plejehjemmet Thomasminde ligger centralt på Østerbro I Aalborg C.
Thomasminde Østerbro 8-10
9000 Aalborg
Telefon
9931 6600
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
Pi-aeh@aalborg.dk
Hjemmeside
https://www.aalborg.dk/

Om os

Boliger

43

Beboere

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder ikke tilgængelig
  • Internet ikke tilgængelig
  • Altan/terrasse ikke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt ikke tilgængelig

Mad

  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig
  • Maden laves på plejehjemmet ikke tilgængelig

Ydelser

  • Mulighed for tilkøb tilgængelig
  • Tilknyttet fodterapeut tilgængelig
  • Plejehjemslæge tilgængelig
  • Tilknyttet tandlæge tilgængelig
  • Tilknyttet frisør tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig

Faciliteter

  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Fælles dyr ikke tilgængelig
  • Sansehave ikke tilgængelig
  • Træningsfaciliteter ikke tilgængelig

Aktiviteter

  • Beboerråd tilgængelig
  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Pårørenderåd tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig

Plejehjemsleder

På Thomasminde vil vi gerne kendes for vores rummelighed, faglighed og ikke mindst på den måde, vi møder vores beboere og deres kære på. Vi arbejder for at skabe et hjem med en hjemlig atmosfære, hvor der er rart at bo og hvor det individuelle liv skal leves - hele livet.

Omgivelser

Thomasminde er et skønt byplejehjem, der ligger i hjertet af Aalborg med gåafstand til blandt andet havnefronten, Nordkraft, Musikkens Hus og gågaden, hvor der er gode cafe-, spise- og indkøbsmuligheder.

Værdier

Thomasminde er beboernes hjem. Vi støtter beboerne i deres hverdag med høj grad af selvbestemmelse, individuelle ønsker og hjælper med det, de ikke mere kan selv.

Vi ønsker at skabe gode rammer for et meningsfyldt, trygt og hjemligt individuelt hverdagsliv for beboerne.


Vi har fokus på beboernes trivsel, ligesom vi arbejder på at bevare beboernes fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau længst muligt.

Aktiviteter

Vi udarbejder et månedligt aktivitetsprogram og tilbyder et varieret udbud af aktiviteter, som f.eks. banko, stolegymnastik, gudstjeneste og hyggearrangementer med kaffe og musik. 

Vi har jævnligt ture ud af huset og har en medarbejder, der hygger med neglesalon, mandeklub og andre individuelle stjernestunder.

Vi fejrer selvfølgelig højtiderne og holder traditionelle arrangementer såsom julefrokoster, påskefrokoster med videre. 

Relation til beboerne

Vi prioriterer rehabilitering , hvor du gør alt det, du selv kan, med den støtte der er brug for, og skaber værdi ved høj grad af selvbestemmelse, medindflydelse og videreførelse af beboerens tidligere liv.

Inden du flytter ind, er du og dine pårørende meget velkomne til at komme og se huset og den lejlighed, du skal flytte ind i. Det giver mulighed for, at I kan danne jer et indtryk af, hvem vi er og hvad du kan medbringe af møbler og lignende.

Når du er flyttet ind, holder vi inden for kort tid en indflytningssamtale, hvor vi får afstemt forventninger, hører lidt om hvem du er og får aftalt, hvilken hjælp du har behov for. Vi synes, det er en god idé, at en af dine pårørende deltager i samtalen.

Lejligheden på Thomasminde er dit nye hjem. Det er dig, der bestemmer over din hverdag og dit hjem. Dine pårørende kan besøge dig, hvornår de har lyst.

Alle medarbejdere på Thomasminde er faglærte social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter. Dine kontaktpersoner vil være de faste medarbejdere, der er tilknyttet din boenhed. Du vil altid kunne henvende dig til medarbejderne, hvis du eller dine pårørende har spørgsmål.

Elever på Thomasminde
Som beboer på plejehjem vil du udover det faste personale møde elever under uddannelse, da plejehjemmet er forpligtiget til at uddanne fremtidens sundhedspersonale.

Vi håber derfor, at beboere og pårørende viser forståelse for den naturlige udskiftning i personalegruppen i takt med, at elever begynder og afslutter deres praktikforløb.

Plejehjemslæge tilknyttet Thomasminde
Thomasminde har Lægerne Møllegade tilknyttet som praktiserende læger. Vi anbefaler, at beboerne skifter til Lægerne Møllegade, men de vælger selvfølgelig selv, om de ønsker at skifte læge. 

Fordelen ved ordningen med plejehjemslægen er, at lægen kommer på fast besøg på plejehjemmet og tilser de beboere, der har behov for det, ligesom plejehjemslægen har faglig sparring med Thomasmindes medarbejdere.

Samarbejde med pårørende

Det er vigtigt for ledelsen og medarbejderne, at du og dine pårørende oplever en hjemlig og tryg atmosfære, når I kommer på Thomasminde.

Vi prioriterer et godt samarbejde med vores beboere såvel som deres pårørende og er gerne vært ved en kop kaffe og en snak.

På Thomasminde har vi et bruger- og pårørenderåd, der holder møde ca. 4 gange om året.