Plejehjemmet Frihavnen

Plejehjemmet Frihavnen Degnelodden 1
6623 Vorbasse
Telefon
79727039
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
Voksenstoette@billund.dk
Hjemmeside
Billund Kommunes plejecentre og plejebolig

Om os

Boliger

21

Beboere

21

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Internet tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt ikke tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder (Ikke oplyst)

I området

  • Afstand til indkøb <500 meter tilgængelig
  • Afstand til kirke <500 meter tilgængelig

Mad

  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig
  • Maden laves på plejehjemmet (Ikke oplyst)

Ydelser

  • Tilknyttet fodterapeut tilgængelig
  • Tilknyttet frisør tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig
  • Mulighed for tilkøb (Ikke oplyst)

Faciliteter

  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Fælles dyr (Ikke oplyst)
  • Sansehave (Ikke oplyst)

Aktiviteter

  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Pårørenderåd tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig

Plejehjemsleder

På Frihavnen ønsker vi beboerne oplever en individuel livsudfoldelse, hvor den enkelte har selvbestemmelse og plads til ønsker og drømme.
På plejehjemmet vægtes det højt, at plejehjemmet er borgernes eget hjem. Plejehjemmet rummer derudover atmosfære af liv, socialt samvær og aktiviteter.
Personalet tager udgangspunkt i kerneopgaven som er den enkelte borger og dennes ønsker.

Omgivelser

Frihavnen ligger midt i Vorbasse by. Der er udsigt til åben mark med dyr, og beboerne nyder udsigten fra deres terrasse. Plejecenteret ligger i byen med kirke, tæt til indkøb og svømmehal og markedsplads.

Vi ønsker at skabe rettidig velfærd med mulighed for etgodt liv hele livet

Voksenstøtteområdets kerneopgave er at gøre den enkelte borger til herre i eget liv, og understøtte et værdigt liv på borgerens egne præmisser.

Det betyder først og fremmest et liv med selvbestemmelse, hvor borgeren gennem målrettet og kvalificeret støtte, nærvær og omsorg hjælpes til at træffe egne valg og mestre mest muligt selv i hverdagen.

Når vi har fokus på at respektere borgerens selvstændighed og selvbestemmelse

Vi møder borgeren på den præmis, at borgeren er herre i eget liv

Vi lader borgeren træffe egne valg, også selvom vi som professionelle tænker andet

Vi definerer ikke, hvad der er rigtigt for borgeren, men hjælper borgeren til selv at gøre det

Vi tør give slip på borgeren og lade ham/hende gøre sine egne erfaringer

Når vi har fokus på at borgeren skal mestre livsudfoldelse

Vi lader borgeren gøre det, han/hun selv er i stand til

Vi har øje for borgerens ressourcer for at styrke hans/hendes udvikling

Vi prioriterer tid til borgerens udvikling, selvom udvikling tager tid

Når vi har fokus på at motivere borgeren og bevare deres identitet

Vi er nysgerrige på borgerens levede liv, samt hvad der betyder noget for den enkelte

Vi har fokus på at skabe tryghed for borgeren uden at være overbeskyttende

Vi vil søge at forstå meningen med borgerens handlinger

Aktiviteter

Mange af beboerne er med i de daglige gøremål. På Frihavnen er der aktivitetsmedarbejdere, de laver forskellige aktiviteter som f.eks. gymnastik, spil, bagning, have- og håndarbejde, udflugter og fester. Derudover afholdes forskellige aktiviteter op til højtiderne og der er en gang om måneden gudstjeneste i huset med den lokale præst.

Frihavnen har en meget stor og aktiv Vennekreds, som sørger for mange gode tiltag for beboerne. Af faste arrangementer har vi sangaften, udflugter modeopvisning og flere festdage hvor vennekredsen sørger for både spisning og underholdning.

Frihavnen bliver også brugt af pensionister ude fra byen, der kommer og spiller kort og billard.


Aktiviteter

Relation til beboerne

Relation

Vores måde at løse opgaverne på, er med afsæt i kerneopgaven. Alle ledere og medarbejdere anvender 4 etiske grundprincipper, hvor fokus er på etik og værdier i de relationer man indgår i. Alle ledere og medarbejdere har været igennem et forløb med ETIKOS.
Vi arbejder med den personcentrede omsorg med fokus på det hele menneske. Alle medarbejdere har været igennem ABC – demens, et E-learningsprogram udarbejdet af National Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, samt et kursusforløb til alle medarbejder i Kommunen. Dette med udgangspunkt i alle medarbejderne på plejehjemmet har en eller anden relation til beboerne, om man er i plejen, køkkenet, pedel er andet.


Vi anvender Triage som metode i tidlig opsporing af begyndende sygdom, hvor vi vurderer og reagerer på tidlige sygdomstegn og begyndende funktionstab hos borgeren.
Vi anvender metoden I sikre hænder, hvor der arbejdes med sikring af arbejdsgange og standarder indenfor områderne medicinhåndtering, tryksår, fald og infektion med henblik på at forbedre kvalitet og patientsikkerhed.
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Vi inddrager borgeren bl.a. ved afholdelse af en før indflytningssamtale, indflytningssamtale, hvor der i samtalerne om borgerens liv, muligheder, ønsker, drømme og behov sker en forventningsafstemning. Der afholdes tværfaglige borgermøder med deltagelse af forskellige faggrupper. Formålet er at få en dybere indsigt i borgerens problemstillinger og en afklaring på, hvad der skal arbejdes videre med for at fremme livskvaliteten hos den enkelte.

På Plejecenteret er der etableret et Kontakt Råd, som medvirker til
• At centret er et godt sted at være med fokus på nærvær, fællesskaber og gode oplevelser
• At udvikle centret i samskabelse med plejecenterlederen, pårørende, medarbejdere, frivillige, Ældrerådet og andre relevante aktører i lokalområdet
• At pleje og omsorg på plejecentre matcher beboernes ønsker og behov inden for rammerne af gældende kvalitetsstandarder og lovkrav
• At initiativer, aktiviteter og arrangementer udvikles og matcher borgernes behov i lokalområdet

Samarbejde med pårørende

 

Pårørende:

Pårørende ses som en ekstra ressource og medspiller i forhold til den enkelte borger.  Pårørende er altid meget velkommen til at henvende sig og drøfte evt. ønsker eller udfordringer.

Vi tilstræber et godt samarbejde med de pårørende.
Vi forsøger at holde de pårørende informeret løbende om hvad der sker i huset, tiltage mm. via App. (Dialognet.)

 

Besøg:

Der er ingen fast besøgstid. Man bedes dog vise hensyn til evt. morgenpleje og spisetiderne, så spisesituationen afvikles stilles og roligt. Beboerne og pårørende er velkomne til at benytte plejehjemmets fællesarealer, og pårørende er altid velkomne til at spise med mod betaling (ved bestilling i forvejen).

 

Kontaktrådet

I kontaktrådet sidder der pårørende, 2-3 beboere, Frihavnens leder, en medarbejderrepræsentant, en repræsentant fra Frihavnens Vennekreds og en repræsentant fra Ældrerådet. Der afholdes som udgangspunkt 4 møder årligt + Generalforsamling. Der afholdes i perioder aktiviteter hvor beboerne kan invitere de pårørende til at deltage.

 

Fest og arrangementer:

Pårørende inviteres til udvalgte fester og arrangementer.

 

Informationer til Pårørende

Plejehjemmet informerer én pårørende ved akut sygdom m.v. efter samtykke af den enkelte beboer.

Man bedes sikre at plejehjemmet har alle nødvendige data og telefonnumre m.v.

"Receptionisten" (en digital informationstavle) bliver løbende opdateret med nyheder, herunder madplan, aktivitetsliste og billeder fra udflugter, fester og lignende. Derudover kan pårørende løbe følge med Via App (dialognet). På denne App sendes der ligeledes nyhedsbrev ud til pårørende.

 

Personalet har i gennemsnit 8,8 sygefraværsdage pr. år. Opgjort for året 2024

Demensmærkning