Plejecenter Anlægget

billede1
Plejecenter Anlægget Anlægsvej 50
8860 Ulstrup
Telefon
89641300
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
favrskov@favrskov.dk
Hjemmeside
Favrskov.dk

Om os

Boliger

24

Beboere

24

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Internet tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder ikke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt ikke tilgængelig

Mad

  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig
  • Maden laves på plejehjemmet ikke tilgængelig

Ydelser

  • Mulighed for tilkøb tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig

Faciliteter

  • Sansehave tilgængelig
  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Fælles dyr ikke tilgængelig

Aktiviteter

  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig

Plejehjemsleder

'Anlægget' er et hjem for dig, hvis du ønsker et hjertevarmt sted at bo ved skovens dybe stille ro.

Omgivelser

Plejecenter Anlægget ligger i naturskønne omgivelser nær skov og Gudenåen og vi har jævnligt besøg af råvildt på terrassen.

Den skønne skov giver os mulighed for at følge årets gang, både på de dejlige sommerdage over et spil petanque ved terrassen eller inde fra cafeen, hvor vi kan nyde løvets skiftende farver henover efteråret.

Vi vægter naturen højt og da den ligger tæt på, er det en naturlig del af hverdagen at gå en tur. Vi nyder også at køre en tur eksempelvis for at nyde eftermiddagskaffen i skoven eller en is ved Gudenåen.

Vision og værdier

Vi arbejder på Anlægget med en vision om ”Sammen med borgeren skaber vi rammerne for, at de kan udvikle og leve et selvstændigt, værdigt og sundt liv”. For os på Anlægget betyder det, at beboeren ved bedst selv, hvad der skaber livskvalitet i deres hverdag.
Plejen skal støtte den enkelte i at bevare livskvalitet og selvbestemmelse gennem kvalificeret og specialiseret hjælp og støtte, når sygdom og tab af funktioner gør det svært.
Vi arbejder derfor med at understøtte beboeren i at være herre i eget liv.

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og har fokus på det, der giver værdi og mening for den enkelte.

Vi vægter højt, at plejen er fleksibel og vi vil på bedste vis tage højde for individuelle ønsker og behov i dagligdagen.
Det mener vi, er med til at skabe et hjem, hvor beboerne trives, hvor det er dejligt at være og hvor det også er rart at komme på besøg for gæster af huset.

 Et sted med hjerterum, varme og rummelighed.

Aktiviteter

Vi udgiver hver tredje måned et program, der har til formål at vise de næste tre måneders aktiviteter.

Aktiviteterne på Anlægget arrangeres og planlægges af beboerne, bruger/pårørenderådet og medarbejderne. Der tilbydes forskellige former for ugentlige aktiviteter, såsom:
– gåture
– banko
– mandegrupper
– gudstjeneste
– m.m.


Der afholdes desuden forskellige arrangementer og fester, der knytter sig til årstiderne.

Støtteklubben på Anlægget har sponsoreret en bus til Anlægget, som flittigt anvendes af vores aktivitetsmedarbejdere, frivillige, pårørende m.fl.®

Relation til beboerne

Vi vægter samarbejdet højt i relation mellem beboer og personalet inklusiv leder.

Det betyder meget for os, at vi kender beboernes hverdagsliv, så vi kan tage udgangspunkt i den enkeltes værdier og ønsker og dermed tilrettelægge dagligdagen med respekt for den enkeltes levevis og holdninger.

Personalet arbejder bl.a. med at inkludere beboernes livshistorie i samarbejdet med beboerne for at få et grundlæggende kendskab til den enkeltes værdier, behov og vaner.

Samarbejde med pårørende

Der tilbydes altid indflytningsmøde med beboer, pårørende, leder, sygeplejerske og kontaktperson, så vi er medvirkende til, at indflytningen bliver så hensigtsmæssig som muligt.

Der opfordres desuden til at kontakte personale og leder ved behov og der er altid mulighed for at aftale et møde, hvis der er behov for at drøfte eksempelvis muligheder, ændringer eller andet.

Vi vægter højt at inddrage de pårørende i beboernes hverdagsliv og evt. sygdomsforløb.

Vi har desuden et bruger- pårørenderåd, hvor der samarbejdes omkring diverse fællesinitiativer og ønsker i dagligdagen.

Personalet har i gennemsnit 12,8 sygefraværsdage pr. år. Opgjort for året 2023

Dokumenter

Demensmærkning