Solgaven Vejle, Bo- og aktivitetscenter

Solgaven set fra syd
Solgaven Vejle, Bo- og aktivitetscenter Solgave Allè 14
7100 Vejle
Telefon
75816211
Virksomhedsform
Selvejende
E-mail
solgaven@vejle.dk
Hjemmeside
www.solgaven-vejle

Om os

Boliger

54

Beboere

54

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Internet tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder ikke tilgængelig

I området

  • Afstand til indkøb <500 meter tilgængelig
  • Afstand til kirke >1000 meter tilgængelig

Mad

  • Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig

Ydelser

  • Mulighed for tilkøb tilgængelig
  • Tilknyttet fodterapeut tilgængelig
  • Tilknyttet frisør tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig

Faciliteter

  • Fælles dyr tilgængelig
  • Kiosk på plejehjemmet tilgængelig
  • Sansehave tilgængelig
  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig

Aktiviteter

  • Beboerråd tilgængelig
  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig

Plejehjemsleder

Solgaven Vejle er beboernes hjem hvor der er både hverdage og fester. Vi understøtter beboernes ønsker og behov til at kunne leve et meningsfuldt liv. Solgaven er målrettet blinde og svagsynede.

Omgivelser

Højbede med lavendler, roser og andre blomster sender deres dufte ud i Solgavens sansehave. Gartnerne har valgt de forskellige sorter, så der er blomster i haven det meste af året. Desuden er der så vidt muligt knald på farverne, så man kan skelne blomsterne, selvom synet er blevet meget svagt.

Også smagssansen kan stimuleres i haven. Jordbærplanter er anvendt som bunddække, og der er solbær, ribs og stikkelsbær. Buskene står ikke i rad og række, men man kan finde dem ved at dufte eller føle sig frem. I haven er der også et drivhus med vindruer.

Sansehaven ligger på Solgavens naturskønne grund, hvor man mod syd finder et stykke skov.

Stier med ledelinjer fører rundt om Solgaven, gennem Sansehaven og ned i skoven. Turen rundt om huset er på cirka 500 meter, og et stykke af vejen følger den parkeringspladsen.

På marken langs skoven går Solgavens får, som kan komme i læ under et lille lysthus – Nattergalehuset.

Rigtig mange beboere kan selv færdes ude, fordi de har stier, ledelinjer, gelændere og opmærksomhedsfelter til at fortælle dem, hvor de er henne. Beboere, som ikke selv kan komme ud, vil ofte blive tilbudt en tur i haven eller ned til fårene.

Der er noget at komme ud efter det meste af året. Og udearealerne bliver benyttet hele året rundt.

eftermiddagskaffe i gårdhaven

Eftermiddagskaffe i gårdhaven

Aktiviteter

Aktiviteterne i aktivitetscentret ”Solpletten” skifter i ugens løb.

Carlo, Ella og Signe tager hver dag det hele med. De mødes ved 9-tiden til en kop kaffe sammen med de, der kommer i dagscentret, og så går snakken om, hvad der er sket ude i verdenen og inde på Solgaven siden sidst.

De fleste dage er der to aktiviteter, så man må vælge.

Johan vælger en tur i træningslokalet, hvor han kan få gode råd om sin træning af fysioterapeuten, som kommer på Solgaven tre gange om ugen. Johan nyder at gå en rask tur på løbebåndet, her er nemlig ingen forhindringer. Derefter træner han arme og ben, tager en cykeltur, og endelig får boksepuden en omgang. Det sker, at han også når massagestolen, selvom der nogle gange er kø til den.

Inde i aktivitetscentret er der gang i nørklerierne, som kan være læderarbejde, perler, maling eller noget helt andet. Vera er fast deltager, for det er godt at være produktiv og få rørt fingrene. Det er også muligt at bruge sin viden, når de i fællesskab løser kryds og tværs.

Uanset om der trænes, nørkles eller snakkes, så hører der små godmodige drillerier til. Det gælder både for beboere, dagcenterbrugere, personale og frivillige, at tonen er dejlig fri.

Efter middagsmaden er der rift om lænestolene en lille times tid, inden næste valg skal træffes – balancetræning eller oplæsning.

Et par gange om ugen kan beboerne komme med på ture i Solgavens bus. Det kan enten være for at drikke formiddagskaffe ved stranden og opleve årstidens skiftende dufte og farver – eller for at træne i det fri.

Relation til beboerne

På Solgaven er et synshandicap ikke nogen hindring. 
 Alma starter hver dag kl. 7 med at gå den første tur på den afmærkede sti – for det er da godt at komme ud i alt slags vejr.

Elvira sover længe, så kl. 10 sidder hun stadig i sin morgenkåbe med den sidste kop morgenkaffe. Syn og hørelse driller, men alligevel trækker løbebåndet og massagestolen i træningsrummet senere på dagen.

Knud er første mand i Solpletten, som Solgavens aktivitetscenter hedder. Han tager kaffevognen med og fordeler kaffe og rundstykker, for han har helt styr på, hvem der kommer hver dag.

De fleste beboere køber al deres mad via Solgavens køkken, men enkelte beboere sørger selv for at tilberede nogle af måltiderne.

Johan mener, at man skal sørge for at gå på slankekur, før man flytter ind, for de laver så god mad, at man tager på, og det er der vist flere, som har erfaret.

Middagsmaden er et af dagens samlingspunkter, hvor der også bliver informeret om, hvad der sker af aktiviteter. Der er et alsidigt program ugen i gennem.

Beboerne vælger frit, om de deltager i aktiviteterne. Nogle synes, at der er størst kvalitet i at få lov at være i fred i sin egen lejlighed.

Blinde og svagsynede er heldigvis mindst lige så forskellige som alle andre, og på Solgaven sætter vi pris på det. Her er der plads til både jyder, fynboer og sjællændere og det uanset, om man er 50 eller 100 år.

Samarbejde med pårørende

Samarbejdet med pårørende sker efter aftale med beboeren i individueller aftaler.
Personale fra Solgaven kommer så vidt muligt på besøg hos en kommende beboer inden indflytningen på Solgaven, ofte bliver de første aftaler om samarbejdet indgået allerede på dette tidspunkt. I løbet af året afholder vennekredsen, Solgavens Venner,  2 aftenfester hvor beboeren kan invitere to gæster med, dette er en god anledning for pårørende til at møde andre beboere og deres pårørende.

Pårørende er altid velkomne på Solgaven og til at kontakte personalet. Er der ikke straks tid til en længere snak så aftales der hvornår ledelsen eller kontaktpersonen har tid.

Personalet har i gennemsnit 14,54 sygefraværsdage pr. år.

Dokumenter

Tilsynsrapporter

Demensmærkning