Plejecenter Rosengården

Plejecenter Rosengården Rosengårds Alle 52A
7100 Vejle
Telefon
75817100
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
Senioradm@vejle.dk
Hjemmeside
www.rosengaarden.vejle.dk

Om os

Boliger

72

Beboere

72

Lejligheder

  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • Tekøkken ikke tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder ikke tilgængelig
  • Internet ikke tilgængelig
  • TV-Pakke ikke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt ikke tilgængelig

Mad

  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig
  • Maden laves på plejehjemmet ikke tilgængelig

Ydelser

  • Mulighed for tilkøb ikke tilgængelig
  • Tilknyttet fodterapeut ikke tilgængelig
  • Plejehjemslæge ikke tilgængelig
  • Tilknyttet tandlæge ikke tilgængelig
  • Tilknyttet frisør ikke tilgængelig
  • Vask af sengetøj ikke tilgængelig

Faciliteter

  • Fælles dyr tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Kiosk på plejehjemmet ikke tilgængelig
  • Sansehave ikke tilgængelig
  • Træningsfaciliteter ikke tilgængelig

Aktiviteter

  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig
  • Beboerråd ikke tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer ikke tilgængelig
  • Pårørenderåd ikke tilgængelig

Plejehjemsleder

Vi er et traditionelt plejehjem, og er dermed et godt alternativ til leve/bomiljøerne.
Vi har et vaskeri, husassistenter gør rent og maden tilberedes i produktionskøkkenet.
Når vi i afdelingerne laver mad sammen med beboerne eller bager, gør vi det af lyst og nyder det.


Omgivelser

Plejecenter Rosengården ligger i Vinding og blev indviet i maj 1980.
I perioden fra 2006 - 2008 er plejehjemmet blevet moderniseret, og fremstår nu lyst og tidssvarende.
Vi har i alt 72 boliger fordelt på 3 afdelinger, som er opkaldt efter nogle gårde, der lå i området :
• Stampmølle (bolig 102-129)
• Sønderbjerg (bolig 201-228)
• Damgård (bolig 2-29)
Rosengården ligger i naturskønne omgivelser med masser af grønne områder og gode stier omkring hele huset.

Værdier

Rosengårdens 3 vigtigste værdier : ANERKENDELSE     ses ved respekt i kommunikationen og tilgangen til hinanden

PLADS TIL ALLE     ses ved at vi er rummelige og møder hinanden med tillid, værdighed og respekt

LIVSGLÆDE          ses ved glimt i øjet, smil på læben og lysten til at leve livet

 

Rosengårdens værdigrundlag :
Vi sætter mennesker i centrum og møder beboerne individuelt med værdighed og respekt

Vi lægger vægt på, at beboerne oplever tryghed, nærvær og fællesskab

Beboernes liv, her på stedet, skal tage udgangspunkt i det liv de havde før

Beboerne inddrages i beslutninger omkring det fælles liv, der er i afdelingen

Beboerne har mulighed for at vælge og fravælge aktiviteter

Vi forventer, at den enkelte  -  såvel beboer som medarbejder  -  selv tager ansvar

Medarbejderne støtter beboeren i, at leve livet

Medarbejderne inspirerer beboerne til at deltage i daglige gøremål

 

Vi arbejder efter Edens Alternative konceptet, som går ud på at modvirke ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed bland beboerne.

Vi vægter, de værdier, der var i højsæde på aldersdomshjem og plejehjem i gamle dage. Disse værdier tilføres nytænkning og kreativitet, så beboere og medarbejdernes trivsel er i højsædet.

Beboerne skal igen føle sig værdsatte og værdifulde, og medarbejderne skal føle stolthed og glæde ved deres arbejdsplads.

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiviteter

Dagcentret "SOLSTRÅLEN"

Solstrålen er åben mandag til lørdag fra 9.30-16 og søndage fra 13.30-16. Vi holder altid lukket på helligdage.

I Solstrålen foregår mange aktiviteter, som du er velkommen til at deltage i.

Faste aktiviteter:
• bankospil hver tirsdag
• gudstjeneste den 1. og 3. torsdag i måneden
• kiosk mandag og torsdag
• lørdagshygge med morgenkaffe og sang

Endvidere arrangeres der:
• Et større arrangement/fest hver måned, ture ud af huset og årstidsbestemte aktiviteter

Aktuelle tilbud opslås i Rosenbladet, som udkommer hver måned.


Relation til beboerne

Hver afdeling har sin egen medarbejdergruppe tilknyttet. Alle medarbejdere arbejder efter rehabiliteringstankegangen for at bevare beboernes færdigheds længst mulig og dermed være medvirkende til at give beboerne oplevelse af indhold i hverdagen.
Personalet består af social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og husassistenter, desuden er der tilknyttet en sygeplejerske, en fysioterapeut og en ergoterapeut på tværs i huset. Endvidere har vi jævnligt besøg af en klinisk diætist.

Medarbejderne i dagcentret SOLSTRÅLEN er uddannet social- og sundhedsassistenter og en pædagog. De har tæt kontakt til afdelingerne.
Vi fungerer som uddannelsessted for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Specielt for Rosengården
På Rosengården arbejder vi efter Eden Alternative® konceptet, som er udviklet af den amerikanske læge Bill Thomas, og går ud på at modvirke ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Vi lægger derfor lægger vægt på
• At beboerne og deres familie oplever stedet som deres hjem
• At vi fjerner os fra institutionstanken mest muligt
• At beboerne har reel medindflydelse
 
De tre plager afhjælpes ved at
• Opbygge venskaber mellem beboere og medarbejdere, dyr og børn
• Opbygge udviklende og stimulerende omgivelser, hvor alle sanser tilgodeses gennem dufte, smagsoplevelser, musik, kropsmassage, hjemlige omgivelser,
  planter og inspirerende udsmykninger.
• Udøve udviklende og spontane aktiviteter – gerne med humoristisk islæt. Nedbryde rutiner og afprøve noget nyt og anderledes – tag en chance, grib nuet
 og se hvad der sker!  Hvis noget ikke virker – så er det et signal om at gøre noget andet.
• Skabe mening og øge den enkelte beboers selvværd gennem størst mulig selvbestemmelse omkring egen situation, hjemmets indretning og dagligdagens 
 gøremål.
• Inddrage beboerens stærke sider, samt at give ærlig og velment anerkendelse og omsorg til den enkelte.


Samarbejde med pårørende

Mange borgere er ikke selv i stand til at sørge for de praktiske ting i forbindelse med flytning og i hverdagen. Vi vil derfor gerne have et godt samarbejde med pårørende, så vi kan opbygge en hverdag, der så vidt muligt ligner beboerens tidligere liv. Vi lægger vægt på et samarbejde, der beror på gensidig tillid og åbenhed. Det er vigtigt for os, at pårørende betragter huset som beboerens hjem og altid føler sig velkommen.

Vores forventninger til familien/pårørende
Det er af stor betydning, at familie eller pårørende hjælper beboeren med opgaver som
• at betale regninger
• foretage bankbesøg
• indkøb af personlige fornødenheder

Ligeledes vil vi opfordre til, at familie/pårørende ledsager eksempelvis til byture, frisør ude i byen samt ledsagelse til almindelige lægebesøg. Ved mere komplicerede lægebesøg ledsager vi beboeren.

Rosengården er beboernes eget hjem, så vi opfordrer familier/ pårørende til at være behjælpelige med oprydning i hjemmet ved behov.

Desuden forventer vi, at pårørende og gæster til at rydde op og vaske op efter sig selv, da det ikke er en opgave, vi kan påtage os.

Hvad kan pårørende forvente af os?  
• Vi går på arbejde for at yde vores bedste
• Vi bruger vores ressourcer først og fremmest på beboerne.
• Pårørende tilgodeses i det omfang, ressourcerne rækker.
• Ingen træffer dårlige valg med vilje
• At tavshedspligten overholdes
• At dialogen foregår høfligt og venligt med respekt for den enkelte.

Personalet har i gennemsnit 2,32 sygefraværsdage pr. år. Opgjort for året 2023

Dokumenter

Demensmærkning