Hotherhaven

Hotherhaven
Hotherhaven Præstemarken 76
4652 Hårlev
Telefon
56292828
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
hotherh@stevns.dk
Hjemmeside
Hotherhaven Plejecenter

Om os

Boliger

66

Beboere

67

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Internet tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt ikke tilgængelig

Mad

  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig
  • Maden laves på plejehjemmet ikke tilgængelig

Ydelser

  • Plejehjemslæge tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig
  • Mulighed for tilkøb ikke tilgængelig

Faciliteter

  • Fælles dyr tilgængelig
  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Sansehave ikke tilgængelig

Aktiviteter

  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig

Plejehjemsleder

Sammen på vores fælles rejse - individualitet og inklusion

Omgivelser

Hotherhaven ligger i Hårlev tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder og 15 minutters transport fra Køge Bymidte.                 

Hotherhaven består af to plejecentre: Hotherhaven Plejecenter og Hotherhaven Demenscenter.

Vi har en dejlig have med frugttræer og bærbuske og et dejligt orangeri. Vi har geder og gode udearealer, der er med til at skabe tryghed for beboerne, og der er mulighed for fællesarrangementer på plænen. Børnehaver og dagplejere kommer ofte forbi og ser på geder, hvilket skaber en god dynamik og interaktion på tværs af generationer.

Hotherhaven er omgivet af et levende lokalsamfund præget af nærhed og engagement. Lokalsamfundet tænker ofte plejecenteret ind i lokale arrangementer, og vi oplever i høj grad personligt engagerede borgere.

Der er en god ånd på Hotherhaven, hvor vi sætter en ære i at mindske institutionspræget og fokuserer på en hjemlig atmosfære, der fremmer et trygt og roligt miljø.


Styrke - til dit liv

Ældre medborgere skal have støtte, så de kan få et liv, der for dem er værdigt og meningsfuldt, og som er i overensstemmelse med deres individuelle ønsker, behov og ressourcer.

Vores overordnede vision: Stevns - du kommer igen! lever i vores daglige arbejde med den enkelte beboer. Vi vil gerne have, at du kommer igen - også når du som ældre mister nogle af dine funktioner og flytter i plejebolig, tror vi på, at du har ressourcer til at leve et godt og værdigt liv, og at den rette støtte og hjælp kan give dig styrke til dit liv. Vi arbejder derfor for at styrke de beboere, hvis liv vi træder ind i, og vi tager udgangspunkt i de ting, som beboeren selv har vilje til at arbejde med og har som sit mål. På den måde understøtter vi den styrke, som vores beboere opnår ved at kunne noget mere selv, samtidig med at vi yder den pleje og omsorg, som der er behov for.

Aktiviteter

Aktiviteterne på Hotherhaven afspejler vores ønske om at styrke vores beboere på både det fysiske, det mentale og det sociale plan. Derfor tilbyder vi meningsfulde aktiviteter med fokus på såvel fysisk bevægelse som individuelle interesser og fællesskab. Vi bestræber os på, at vores aktiviteter i videst muligt omfang målrettes den enkeltes behov. Aktiviteterne kan foregå individuelt eller i relation til andre.

Vi inddrager beboerne og deres livshistorie i aktiviteterne og prioriterer herved en hverdag, som tager udgangspunkt i den enkeltes vaner og behov, og vi planlægger altid de forskellige aktiviteter i samråd med beboerne. Det kan være små udflugter, oplæsning, film, musik, foredrag m.m. Vi sikrer et jævnt aktivitetsniveau og lader så vidt muligt aktiviteterne følge årets gang.

Hver måned kommer der en opdateret aktivitetskalender, der indeholder en beskrivelse af månedens aktiviteter.

På Hotherhaven har vi et udbygget samarbejde med frivillige. F.eks. kommer der gå-venner og går ture med vores beboere hver uge.

Biblioteket kommer jævnligt i huset, og personalet hjælper meget gerne med at finde bøger eller andet stof, der interesserer den enkelte.

Hotherhaven har en aktiv støtteforening, der arrangerer foredrag og musikeftermiddage. Støtteforeningen står også for for forskellige søndagsarrangementer med og uden spisning. Det er også støtteforeningen, der kommer rundt med kioskvognen en gang om ugen, og støtteforeningen har f.eks. arrangeret is til beboerne et par gange i løbet af sommeren. Støtteforeningen er meget engageret i aktiviteter på plejecentret, og der er et godt og nært samarbejde mellem støtteforening og gå-venner, der går ture med beboere.

På Hotherhaven søger vi at samarbejde med lokale foreninger om at arrangere forskellige aktiviteter.

Indimellem kører vi på udflugt med vores plejehjemsbus. Du betaler som beboer 20-30 kr. til brændstof afhængig af turens længde. Beløbet trækkes over pensionen.

Vi fejrer højtider og begivenheder med f.eks. påskefrokost og julefrokost for beboere, pårørende og personale.

Vores mange aktiviteter bidrager til at gøre Hotherhaven til et åbent og levende plejecenter, hvor livsglæden sættes i centrum.

Relation til beboerne

På Hotherhaven sætter vi den gode og livsgnistantændende relation mellem beboer og plejepersonale i centrum. Vi har en kontaktpersonordning, der bidrager til at skabe kontinuitet i kontakten for beboeren i såvel dag- som aftenvagt.

Vi arbejder med personcentreret omsorg, hvor støtte og pleje tilrettelægges ud fra den enkelte beboers behov, perspektiv og livshistorie. det er vores erfaring, at den individuelt tilpassede omsorg, som er omdrejningspunktet på vores plejecenter, skaber tryghed og trivsel hos vores beboere i hverdagen.

Hotherhaven rummer ud over de almene plejeboliger også Stevns Kommunes specialiserede demensplejecenter. Når et menneske rammes af demens, trues identiteten af opløsning. Et målrettet arbejde med livshistorien kan hjælpe den demensramte borger til at holde fast i sig selv og sine relationer, når den indre verden fragmenteres. Vores bevidste arbejde med livshistorien har skabt en større livsglæde og ro og en højere grad af trivsel på plejecentret generelt. Derfor er den enkelte beboers livshistorie et vigtigt omdrejningspunkt i relationsarbejdet med alle beboere på Hotherhaven uanset evt. demensdiagnose. Ved at arbejde systematisk med livshistorien opnår personalet en større forståelse for den enkelte beboer, og den gode relation skaber livsglæde og velbefindende hos beboerne.

Vi sætter den enkelte beboer i centrum og lægger stor vægt på beboerinddragelse. På Hotherhaven har vi et bruger- og pårørenderåd, og for at give beboerne størst mulig indflydelse på deres daglige liv, afholder vi jævnligt beboermøder. I vores bestræbelser på at gøre vores plejecenter så hjemligt som muligt er det f.eks. vigtigt, at der er fokus på beboernes opfattelse af, hvad hjemlighed er.

På Hotherhaven har vi en fast centerlæge, som vi anbefaler, at beboerne er tilknyttet.

Samarbejde med pårørende

På Hotherhaven er vi klar over, at der ofte er flere liv, der ændres, når et menneske flytter i plejebolig. Derfor sætter vi samarbejdet med pårørende i højsædet. En god dialog mellem personale og pårørende er erfaringsmæssigt nødvendig for at sikre et godt og frugtbart samarbejde. Derfor afholder vi hurtigst muligt en indflytningssamtale med deltagelse af personale, beboer og pårørende, hvor vi foretager en gensidig forventningsafstemning.

Vi tager udgangspunkt i beboerens livshistorie, og her er et tæt samarbejde med de pårørende vigtigt for, at vi kan få en så god indsigt i den enkelte som muligt. 
Især i forhold til vores beboere med demenssygdom, der i varierende grad er er ramt af hukommelsessvækkelse, er de pårørende et vigtigt led i at stykke beboerens livshistorie sammen, så vi opnår det bedst mulige grundlag at arbejde ud fra.

Der tilbydes dialog med plejecentrets ledelse og centersygeplejerske ved behov og minimum én gang årligt.

Pårørende er altid velkomne i huset og til vores arrangementer.