Plejecentret Solvognen
4573 Højby
- Telefon
- 59565200
- Virksomhedsform
- Kommunal
- kommune@odsherred.dk
- Hjemmeside
- Solvognen
Om os
Boliger
48Beboere
48Lejligheder
- Tekøkken tilgængelig
- 1-værelseslejligheder tilgængelig
- Internet tilgængelig
- Skabe tilgængelig
- Altan/terrasse tilgængelig
- Eget badeværelse tilgængelig
- TV-Pakke tilgængelig
- 2-værelseslejligheder ikke tilgængelig
- Eget dyr tilladt ikke tilgængelig
I området
- Afstand til indkøb <500 meter tilgængelig
- Afstand til kirke 500 - 1000 meter tilgængelig
Mad
- Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
- Morgenmad tilgængelig
- Middagsmad tilgængelig
- Aftensmad tilgængelig
Ydelser
- Tilknyttet fodterapeut tilgængelig
- Tilknyttet frisør tilgængelig
- Vask af sengetøj tilgængelig
- Mulighed for tilkøb ikke tilgængelig
- Plejehjemslæge ikke tilgængelig
- Tilknyttet tandlæge ikke tilgængelig
Faciliteter
- Fælles dyr tilgængelig
- Træningsfaciliteter tilgængelig
- Gårdhave/grønne områder tilgængelig
- Kiosk på plejehjemmet ikke tilgængelig
- Sansehave (Ikke oplyst)
Aktiviteter
- Beboerråd tilgængelig
- Benyttelse af frivillige tilgængelig
- Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
- Udflugter tilgængelig
Plejehjemsleder
Solvognens kultur er at du som beboer skal have lov til – og mulighed for – at vælge dit eget liv udfra egne livskvaliteter. Vi har aktiviteter ud af huset i det omfang du selv ønsker og kan klare
Omgivelser
Solvognen ligger i den lille stationsby Højby. Lige i nærheden ligger rådhus, daginstitution, skole, den nye kultur- og idrætshal Borren samt både Fakta og Super Brugsen.
Solvognen ligger ud til grønne områder og der er rig mulighed for at gå tur rundt om centret.
Vision, mission og værdier
Solvognens kultur er at du som beboer skal have lov til – og mulighed for – at vælge dit eget liv udfra egne livskvaliteter. Vi har aktiviteter ud af huset i det omfang du selv ønsker og kan klare
Vi vægter at hverdagen skal være fleksibel, så du selv bestemmer døgnets rytme.
Vision
Plejecentret Solvognen - lys, liv og varme i fællesskabet
Mission
Vi skaber positive oplevelser i dialog med beboerne
Værdier
Begejstring, tillid og værdsættelse
Eden Alternative
Vi arbejder med Eden Alternative, hvor vores kerneopgave er at modvirke ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
- At modvirke ensomhed er at invitere den enkelte beboer ind i det sociale fællesskab.
- At modvirke kedsomhed er at vores beboere aktivt deltager i hverdagen, tilpasset den enkeltes ressourcer og formåen.
- At modvirke hjælpeløshed er at være aktivt deltagende med sin egenomsorg så længe som muligt.
Vi ønsker at skabe et hjem, som gør livet værd at leve, hele livet. Det handler om at være længst muligt i eget liv, hvilket betyder, at vi ændrer vores indsats fra at være almindelig pleje til at hjælpe dig til en større grad af selvhjulpenhed. Det giver mulighed for, at du kan vokse og gro. Eden Alternativ bygger på indflydelse på eget liv, respekt for forskelligheder, medmenneskelighed i fokus, gode oplevelser hver dag og en værdig afslutning på livet. Værdierne er, efter Eden Alternativ, respekt og omsorg med dig i centrum.
Vi skal ændre opfattelsen af at blive gammel fra et fokus på sygdom og funktionstab til, at vi udvikler os hele livet. Der skal være en livsbekræftende og helhedsorienteret tankegang bag vores tilgang til de ældre, som altid skal mødes ligeværdigt og anerkendende.
Vi arbejder med Eden Alternative, hvor vores kerneopgave er at modvirke ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
- At modvirke ensomhed er at invitere den enkelte beboer ind i det sociale fællesskab.
- At modvirke kedsomhed er at vores beboere aktivt deltager i hverdagen, tilpasset den enkeltes ressorucer og formåen.
- At modvirke hjælpeløshed er at være aktivt deltagende med sin egenomsorg så længe som muligt.
Vi ønsker at skabe et hjem, som gør livet værd at leve, hele livet. Det handler om at være længst muligt i eget liv, hvilket betyder, at vi ændrer vores indsats fra at være almindelig pleje til at hjælpe dig til en større grad af selvhjulpenhed. Det giver mulighed for, at du kan vokse og gro. Eden Alternativ bygger på indflydelse på eget liv, respekt for forskelligheder, medmenneskelighed i fokus, gode oplevelser hver dag og en værdig afslutning på livet. Værdierne er, efter Eden Alternativ, respekt og omsorg med dig i centrum.
Vi skal ændre opfattelsen af at blive gammel fra et fokus på sygdom og funktionstab til, at vi udvikler os hele livet. Der skal være en livsbekræftende og helhedsorienteret tankegang bag vores tilgang til de ældre, som altid skal mødes ligeværdigt og anerkendende.
Aktiviteter
Solvognen har altid været kendt som et aktivt plejecenter. Vi har ofte arrangementer.
Vi gør meget for at have et udendørsliv, hvor vi benytter os af vores gårdhaver med plantning af blomster og griller. Vi tager vores bus, når vejret tillader det, og kører ud i lokal området som er velkendt for vores beboere og slutter af med en is eller en pølse.
Vi går ture i det omfang vi kan, vi har en sofacykel og en rickshaw.
Vi har en aktivitetsgruppe, der bager, tager i Zoo, Tivoli, Brændegårdens haver, biografen og andre aktiviteter ud af huset. Aktivitetsgruppen står også for et stort julemarked hvert år. Her åbnes der op for alle udefra og pårørende.
Beboerne har dagcentertilbud, hvor der er mulighed for at deltage i gymnastik, banko, filmeftermiddag, strikke, spille kort og andre kreativiteter.
Vi har en Jazzklub hvor der indtages en frokost og lyttes til jazz musik.
Vi har en madklub en gang om ugen, hvor alle kan deltage. Her er beboerne med i mad processen og maden bliver lavet, som vor mor laver det.
Der er fredagscafé til frokost, hvor alle kan deltage. Her spilles der musik og synges. Menuen kan være lige fra tarteletter til hotdogs. Vi griller ofte om sommeren.
Vi har et samarbejde med børnehaven, der kommer og synger for beboerne. De kommer ligeledes og slår katten af tønden.
Skolen kommer og går Lucia.
Vi har fugle, katte, marsvin og høns.
Der er gudstjeneste hver tredje uge af de lokale præster.
Vi har frivillige, der kommer og laver et arrangement ca. en gang om mdr. Det er musik, sang og revy.
Vi har beboere, der kommer på ferie. Det er otte beboere der tager af sted med personale, hvor personalet gør dette frivilligt.
Vi udgiver en Husavis fire gange om året til beboere og deres familier.
Vi holder Sankt Hans fest, Grillfest, Høstfest og Juleaften, hvor familierne kan deltage. Det er i samarbejde med frivillige og medarbejderne.
Der kommer en lokal planteskole den første torsdag i måneden, hvor der er mulighed for at købe blomster og planter.
Vi tager ture ned til den lokale brugs, hvor beboerne har mulighed for at handle lidt. Om sommeren nyder vi en is, øl eller vand på torvet.
Vi har pårørende der kommer og er med i aktiviteter.
Relation til beboerne
Det er vigtigt for os at kende til din livshistorie. Vi bestræber os på at tilbyde den ypperste og bedst tilpassede pleje for dig, og spændende og interessante aktivitetstilbud. Kender vi til det, der har betydning for dig, kan vi sammen tackle tingene og hjælpe dig med at tilrettelægge din dagligdag, så den bliver givende og meningsfuld
Det er rart for os at vide, hvad du har arbejdet med, dine familierelationer, interesser, yndlingsmad, musik, hobbies med videre. Så kan vi ud over plejen, tilrettelægge en hverdag der giver dig mening. På den måde kan vi sikre os at skabe små respektfulde stjernestunder for dig, med stor værdighed.
Det er ikke fordi vi er nysgerrige, men at kende dig som det unikke menneske du er, er med til at skabe det bedste samarbejde med dig og evt. dine nære, så vi kan modvirke ensomhed og kedsomhed.
Vi har her på Plejecenteret Solvognen, udover plejepersonale, ansat en aktivitetsmedarbejder, der har øget fokus på at skabe interessante, spændende, nærværende og sjove stunder sammen med dig. Ønsker du aktiviteter sammen med andre eller ønsker du bare tosomhed, er der plads til det.
På Plejecenteret Solvognen ser vi på det hele menneske.
Samarbejde med pårørende
Vi ved af erfaring, at du kan få brug for støtte, vejledning eller hjælp til følgende:
Sundhed
-
følgeskab til og fra læge – sygehus med mere
-
kørsel med prøver til læge, fx urinprøver
-
hente akutmedicin, hvor leveringen ikke kan vente til apoteket kommer på plejecentret
Praktisk hjælp
-
oprydning i private skuffer og skabe
-
pudsning af sko og/eller sølvtøj
-
reparation og strygning af beklædning
-
lapning af kørestol eller rollator (hvis der sker mere end en punktering på hvert hjul, sker lapningen på kommunens hjælpemiddeldepot)
Anden form for hjælp
-
privatøkonomi
-
indkøb af tøj og personlige fornødenheder
-
se efter post og handle på breve
-
Vi ønsker, at du får så hjemlig og hyggelig en hverdag som muligt. Dine pårørende er altid velkomne til at deltage i din dagligdag og ved arrangementer i huset.
Det er altid dejligt, hvis der er pyntet op til højtiderne i din bolig. Det kan du også få hjælp til af dine pårørende. De er også velkomne til at hjælpe dig med at arrangere din fødselsdag og andre festligheder. Du kan måske også have behov for hjælp til gaveindkøb og indpakning.
Personalet har i gennemsnit 1,0 sygefraværsdage pr. år. Opgjort for året 2023
Dokumenter
Tilsynsrapporter
Demensmærkning
Om os
Boliger
48Beboere
48Om boligerne
Plejecentret Solvognen er et dejligt beliggende plejecenter med 48 lejligheder i fire bo-enheder - færdiggjort i slutningen af 2007. l byggeriet er der lagt stor vægt på luft, lys og plads til liv. Solvognens personale og ældrerådet har været med til at gennemtænke alle løsninger sammen med arkitekten, så vores beboere får de bedste vilkår.
En del af huset rummer ligeledes Visitation og Modtagelse, Team aktivt liv, Demenskonsulenter, Sygeplejen, Sejrsbo og Lynghuset. Hele matriklen kaldes i folkemunde Solvognen, men der er forskel på Solvognen og Plejecenter Solvognen.
I hvert hus bor der 12 beboere: Du skal kun overskue dit "eget hus", indtil du er klar til at bevæge dig ud i fællesarealerne og møde de andre beboere. Dette er især en fordel, hvis du er dement, da du kan føle dig tryg ved den verden, dit eget hus rummer.
Vores lejligheder indeholder en stor stue med lille tekøkken. Da der er tre store flytbare klædeskabe, kan du indrette rummet med et mindre soveværelse og en stue. Der er eget toilet og bad. Hver bolig har en lille terrasse, som du selv er ansvarlig for at vedligeholde. Boligselskabet VAB sørger for at ordne de fælles udenoms arealer.
Der er mulighed for installering af hjælpemidler efter behov. Lejlighederne er placeret med adgang til fælles opholds- og spisestue med brændeovn, køkken, udgang til stor fælles terrasse og have med højbede med blandt andet frugtbuske.
Boligen
Når du bliver tilbudt bolig, skal personalet kontaktes for aftale om besigtigelse.
Cirka en måned efter indflytningen vil du og eventuelt pårørende blive inviteret til en indflytningssamtale. Samtalen har til formål at afdække forventninger til hinanden, plejebehov, lave aftaler om tilkøbsydelser og indhente tilladelse til at kontakte læge for oplysninger, måling af blandt andet blodtryk og lignende.
Dit hjem er også en arbejdsplads. Det kan give nogle udfordringer i forhold til, hvordan du gerne vil indrette dig kontra medarbejdernes arbejdsmiljø. Fx er det ikke muligt at have hængende loftlamper i soveværelset, da der er en loftlift.
Inden du tager beslutning om, hvilke møbler du vil medbringe, er det en god idé at henvende dig til centret. Af sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige hensyn er det for eksempel ikke muligt at have løse tæpper. Vi anbefaler, at du før indflytningen taler med en forflytningsvejleder eller arbejdsmiljørepræsentant om indretningen.
Vi har desværre ikke mulighed for at opmagasinere de møbler, du ikke har plads til.
Hvad skal jeg have med
Personlige effekter
-
personlige hjælpemidler, fx briller, inkontinenshjælpemidler (bleer, kateterposer) og høreapparat
-
dit tøj, fx overtøj, undertøj, strømper, fodtøj og hjemmesko
-
toiletsager, fx hårshampoo, sæbe/intimsæbe, creme, tandbørste, tandpasta, proteserens, negleklipper/-renser, tandkrus og vatpinde
Medicin
-
egen medicin
-
to doseringsmapper (ugeboks med otte æsker, hver med fire faste rum - fås på apoteket)
Andre effekter
-
affaldsspand til badeværelset
-
pengekasse med lås til værdier
-
rollator, kørestol, bækkenstol og andre hjælpemidler
-
personlige papirer
Fast inventar
Der er altid skabe til opbevaring og en plejeseng i din bolig.
Hvad skal jeg i øvrigt sørge for
Du skal selv sørge for ophængning af gardiner og gardinstænger. Du må hænge billeder og andet på alle vægge i din lejlighed, dog med undtagelse af badeværelset. Her må der ikke må sættes noget op af hensyn til skjulte installationer og lignende.
Du skal selv stå for tilslutning af tv. Vær opmærksom på, at du skal betale for antenneafgift jævnfør lejeloven, også selvom du ikke har tv.
Der er telefonstik i boligen, så du kan få din egen telefon og dit eget telefonnummer med - kontakt da dit telefonselskab.
Der er ingen fælles indboforsikring på plejecentret. Kontakt selv dit forsikringsselskab og forhør dig om dine fremtidige forsikringsbehov.
Husk at melde flytning.
Indskud og husleje
(før evt. boligydelse) kr.
Kontakt
4573 Højby
- Telefon
- 59565200
- kommune@odsherred.dk
- Hjemmeside
- Solvognen
Mad
På Solvognen skaber vi "Det gode måltid".
Planlægning, indkøb og tilberedning af mad har været en stor del af livet. Måltidet har været en del af din personlige identitet og du kan opleve det som et tab af livskvalitet, hvis du ikke længere har indflydelse på dette.
Vi har en madklub, der går på skift hver mandag aften i de fire huse og vi har café om fredagen, hvor menuen vælges sammen med jer. De der ønsker det, forbereder maden i det omfang de kan og i samarbejde med personalet. Duften breder sig og sanserne bliver stimuleret. Samværet og fællesskabet kan være med til at inspirere til at spise mere.
Vi griber nuet og er spontane med fx at bage kage, brød, pandekager eller småkager. Der bliver syltet og til efteråret henter vi æbler og laver alverdens retter med disse.
Om ydelser med egenbetaling
Aftaleskema
Ved indflytning skal du udfylde et aftaleskema. Aftaleskemaet indeholder forskellige ydelser, du kan købe.
-
kostpakke - morgenmad, frokost, aftensmad, mellemmåltider og drikkevarer
-
vaskepakke - vask af tøj, sengelinned og håndklæder
-
rengørings-, toilet- og husholdningsartikler
Alle ydelserne betales månedsvis forud. Du skal give tilladelse til, at ydelserne må trækkes automatisk i din pension.
Gratis ydelser
Der er også gratis ydelser, når du bor på et plejecenter fx:
- forbindingsmateriale og produkter til sårbehandling (råd og vejledning ydes af personalet)
- behandling hos praktiserende fysioterapeut og ergoterapeut (efter gældende regler)
- personlige hjælpemidler, fx kørestol og rollator (søges individuelt)
- inkontinensprodukter (brug af bleer), der er bevilget efter Serviceloven § 112
- bistand til ansøgning af hjælpemidler (ydes af personalet)
- rengøring af din bolig*
*Der er ansat husassistenter til at varetage den almindelige rengøring. Du får gjort rent i din bolig hver anden uge, da denne ydelse følger kommunens kvalitetsstandard for hjemmeboende ældre. Der skal betales for rengøringsartikler (fx via servicepakken). Der foreligger regler om, hvilke midler det er tilladt at benytte. Pårørende er velkommen til at supplere rengøringen, alt efter dine behov og ønsker.
Kontakt
4573 Højby
- Telefon
- 59565200
- kommune@odsherred.dk
- Hjemmeside
- Solvognen