Plejehjemmet Vidtskuevej

vidtskuevej1
Plejehjemmet Vidtskuevej Vidtskuevej 6
8260 Viby J
Telefon
Plejehjemmet :51557631  Forstander: 51576973
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
plejehjem@mso.aarhus.dk
Hjemmeside
Plejehjemmet Vidtskuevej

Om os

Boliger

36

Beboere

36

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Internet tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder ikke tilgængelig
  • Altan/terrasse ikke tilgængelig

I området

  • Afstand til indkøb <500 meter tilgængelig

Mad

  • Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig

Ydelser

  • Plejehjemslæge tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig
  • Mulighed for tilkøb ikke tilgængelig

Faciliteter

  • Fælles dyr tilgængelig
  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Sansehave ikke tilgængelig

Aktiviteter

  • Beboerråd tilgængelig
  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Pårørenderåd tilgængelig

Plejehjemsleder

Vidtskuevej er rammen for beboernes tredje alder, hvor kvalitet og livsglæde er højt prioriteret

Omgivelser

Der er altaner i forbindelse med fællesstuerne og en sti rundt om huset, hvor du kan holde pause ved en af bænkene undervejs. Vi har også en terrasse for enden af huset. Har du lyst til det og mulighed for det, opfordrer vi dig til at bruge faciliteterne - gerne sammen med din familie. Vi pakker gerne lille kurv med kaffe eller the til dig til turen.

Strategi og værdier

11

De fem ledetråde er Sundhed og Omsorgs strategi. Strategien giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus.

Vores fem ledetråde er:

Vi holder borgerne væk - fordi borgerne gerne vil klare sig selv.

Al magt til borgerne - fordi det er dem, vi er her for.

Vi er sammen med borgerne - fordi det er i mødet med borgeren, at det gode liv skabes.

Slip medarbejderne fri- fordi frihedsgrader skaber arbejdsglæde og nytænkning.

Ledelse med vilje - fordi god ledelse giver værdi for borgerne.

Læs mere og se en film om de fem ledetråde her.

Aktiviteter

Kvalitet og livsglæde er kodeordene på Vidtskuevej. Aktiviteterne er drevet af vores musik- og livsglædemedarbejder, frivillige, pårørende og vores oplevelsesmedarbejdere. Vi bestræber os på at få kvalitet ind i vores aktiviteter og at skabe meningsfulde stunder, hvor vi sammen mærker fællesskabet og glæden ved livet. Vi sørger for, at de beboere, som ikke har mulighed for at deltage i de fælles arrangementer, kan få musikalske-besøg i deres lejligheder, hvis de ønsker det.

 

Eksempler på aktiviteter:

Fællessang: Hver uge har vi 1 times fællessang på etagerne i forbindelse med eftermiddagskaffen. Pårørende er velkomne. Repertoiret er bredt og beboerne synger alt fra nye og gamle salmer, højskolesange, viser, Beatles, børnesange, moderne sangbare popsange. Vi har en Bluetooth-højtaler, som giver mulighed for at lytte til god musik og gribe beboernes egne ønsker. Vi bruger Spotify, YouTube og internettet til at finde musik og dele informationer om komponister og kunstnere.

•Strikkeklub med venskabsbesøg fra verden: Hver mandag har vi strikkeklub. Vi strikker lapper, som hækles sammen til tæpper. Det er blevet til rigtig mange tæpper, som gennem nye kulturelle venskaber fragtes ud i den store verden, hvor der er brug for dem. Strikkeklubben har etableret venskaber med antropologistuderende Malte, som har uddelt tæpper til fattige familier i Mongoliet og besøgt strikkeklubben flere gange. Tre stolte masaier har også besøgt os i deres festlige dragter. De har fortalt om deres kultur, danset, hoppet og sunget og bragt tæpper med til deres familier på savannen i Tanzania.

•Musikere i stuen: En gang om ugen synger vores musik- og livsglædemedarbejder ved flyglet i stuen. I løbet af året er der små koncerter og festlige indslag i dagligstuerne. Vi får også besøg af: voksenkor, børnekor, Luciaoptog fra Fredenskirken, jazzmusikere som spiller ved flyglet, pianisten Fru Kaiser spiller op til fællessang, og spillemandsorkesteret AROSIMUS spiller folkedansermusik for os.

Busture i det blå: Når vejret er godt, tager vi på dejlige busture til skoven og Dyrehaven. Turen kan vare op til tre timer, og vi har selvfølgelig kaffe med, som vi nyder ude - ofte med udsigt til havet.

•Gudstjeneste: Vi har et nært samarbejde med Fredenskirken om deltagelse ved gudstjenester, babysalmesang og sommercaféer.

•Jazzklub: Matthias, der er frivillig, vender jazzplader på en rejsegrammofon og fortæller om jazzens væsen og historie. Mens vi lytter og lærer, nyder vi et glas vin og lidt andet godt til ganen.

•Cykeltur på cykelrickshaw: Cykling uden alder er på en vigtig mission. Hver eneste dag er hundredvis af cykelpiloter med til at virkeliggøre det fællesskab på hjul, som giver ældre mulighed for at komme ud i den friske luft. Vi har en cykel og flere cykelpiloter blandt personalet og tilknyttede frivillige. Ofte går turen til Marselisborg Slot, Mindeparken, skoven, havet og travbanen. Vi har også en Side-By-Side cykel og en el-scooter.

•Erindringsdans med afdansningsbal: Hver 14. dag står den på festlig dans og god musik i café Rosen.

•Årshjul: Hos os byder årshjulet på julekalender, julefrokoster, julehygge, fastelavnsfest med besøg af børn fra Vidtskuehuset, sommerfest, vaffelis og grill på terrassen, høstfest, fødselsdagsfest, én årlig fællesudflugt, ølsmagning og Festuge.

Relation til beboerne

På plejehjemmene i Aarhus Kommune har vi altid fokus på, hvordan vi kan understøtte beboerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Alle beboere er forskellige og har forskellige opfattelser af, hvad et meningsfuldt liv indeholder. Vi har derfor altid fokus på, hvad der skaber livskvalitet og livsglæde for den enkelte med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.

Hvad enten en beboer har brug for sygepleje, genoptræning, pleje og/eller praktisk hjælp, har vi fokus på at tilrettelægge forløb for beboerne, der tager udgangspunkt i det, der motiverer den enkelte. Det gør vi i tæt samarbejde med beboeren og de pårørende.

Vi arbejder altid forebyggende og ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi tager derfor afsæt i beboerens ressourcer og potentialer og har fokus på at støtte og motivere beboeren til at gøre mest muligt selv. Det kan være gennem vejledning, træning, oplæring, ved brug af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.

Beboerne på plejehjemmet vil altid have tilknyttet en kontaktperson, der er den fagperson beboeren og de pårørende har den tætteste kontakt til.

Samarbejde med pårørende

Frivillig

Måske er du selv pårørende til en beboer på plejehjemmet og ønsker, at der sker lidt mere i løbet af ugen? Eller måske har du bare lyst til at gøre en forskel i andre menneskers liv? For at vi kan skabe en spændende hverdag for beboerne, er vi helt afhængige af din hjælp som frivillig. Du kan være med til at skabe glæde i mange menneskers liv, og det behøver ikke være en fast ting, du gør. Vi er taknemmelige for din hjælp, uanset om det blot er for et par timer, eller en gang om ugen, måneden eller året.

 



Bestyrelsen

Det man på mange plejehjem kalder et beboer- og pårørenderåd, kalder vi for bestyrelsen af plejehjemmet.

Det er af stor betydning at inddrage beboere, familie og pårørende i hverdagen i byens plejeboliger.

Beboerne er, så vidt de har ressourcerne og overskud til det, en naturlig del af bestyrelsen på plejehjemmet. Familie eller beboernes pårørende er også meget velkomne i bestyrelsen og kan dermed deltage i samarbejdet om at skabe det gode hverdagsliv.

Bestyrelsen og plejeboligenheden har et fælles ansvar for at skabe gode og trygge forhold og en god hverdag for beboerne.

Personalet har i gennemsnit 14,1 sygefraværsdage pr. år. Opgjort for året 2024

Tilsynsrapporter

Demensmærkning