Plejehjemmet Cereshuset

Plejehjemmet Cereshuset Ceres Allé 15
8000 Aarhus C
Telefon
87131600
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
plejehjem@mso.aarhus.dk
Hjemmeside
Plejehjemmet Ceres Huset

Om os

Boliger

72

Beboere

72

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder ikke tilgængelig
  • Internet ikke tilgængelig
  • Altan/terrasse ikke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt ikke tilgængelig

I området

  • Afstand til indkøb 500 - 1000 meter tilgængelig

Mad

  • Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig

Ydelser

  • Plejehjemslæge tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig
  • Mulighed for tilkøb ikke tilgængelig

Faciliteter

  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Fælles dyr ikke tilgængelig
  • Sansehave ikke tilgængelig

Aktiviteter

  • Beboerråd tilgængelig
  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Pårørenderåd tilgængelig

Plejehjemsleder

Det er vigtigt for mig, at alle føler sig mødt. 

Omgivelser

Ceres Huset er et flot, lyst og moderne hus, som blev indviet i 2011. Der er 72 store og velindrettede plejeboliger fordelt på 6 etager med 12 boliger på hver etage. På hver etage er der udgang til en fælles terrasse med en fantastisk udsigt over Aarhus midtby.

Ceres Huset ligger placeret i rolige og grønne omgivelser ved Aarhus Å – og tæt på midtbyens mange muligheder.

På alle etager er der et stort fælles køkken og en tilhørende opholdsstue. Der er desuden en mindre dagligstue på hver etage og festlokaler i stueetagen.

Ceres Huset råder over en dejlig have langs Aarhus Å med stier, højbede, pavillon og aktivitetsplads. Det er fine rammer til at nyde en gåtur, en kop kaffe eller frokost.

Strategi og værdier

11

De fem ledetråde er Sundhed og Omsorgs strategi. Strategien giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus.

Vores fem ledetråde er:

Vi holder borgerne væk - fordi borgerne gerne vil klare sig selv.

Al magt til borgerne - fordi det er dem, vi er her for.

Vi er sammen med borgerne - fordi det er i mødet med borgeren, at det gode liv skabes.

Slip medarbejderne fri- fordi frihedsgrader skaber arbejdsglæde og nytænkning.

Ledelse med vilje - fordi god ledelse giver værdi for borgerne.

Læs mere og se en film om de fem ledetråde her.

Aktiviteter

Rigtig mange af vores aktiviteter er drevet af pårørende og frivillige. Sammen kan vi skabe de rigtig gode oplevelser for beboerne. 

Eksempler på aktiviteter:

  • Banko
  • Husorkester
  • Vuggestuebesøg
  • Sang og musik
  • Busture ud af huset
  • Rickshaw-cykelture
  • Årlige fælles fester, fx ved højtiderne
  • Samarbejde med skolefritidsordning – arrangementer ved højtider

Relation til beboerne

På plejehjemmene i Aarhus Kommune har vi altid fokus på, hvordan vi kan understøtte beboerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Alle beboere er forskellige og har forskellige opfattelser af, hvad et meningsfuldt liv indeholder. Vi har derfor altid fokus på, hvad der skaber livskvalitet og livsglæde for den enkelte med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.

Hvad enten en beboer har brug for sygepleje, genoptræning, pleje og/eller praktisk hjælp, har vi fokus på at tilrettelægge forløb for beboerne, der tager udgangspunkt i det, der motiverer den enkelte. Det gør vi i tæt samarbejde med beboeren og de pårørende.

Vi arbejder altid forebyggende og ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi tager derfor afsæt i beboerens ressourcer og potentialer og har fokus på at støtte og motivere beboeren til at gøre mest muligt selv. Det kan være gennem vejledning, træning, oplæring, ved brug af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.

Beboerne på plejehjemmet vil altid have tilknyttet en kontaktperson, der er den fagperson beboeren og de pårørende har den tætteste kontakt til.

 

Samarbejde med pårørende

Frivillig
Måske er du selv pårørende til en beboer på plejehjemmet og ønsker, at der sker lidt mere i løbet af ugen? Eller måske har du bare lyst til at gøre en forskel i andre menneskers liv? For at vi kan skabe en spændende hverdag for beboerne, er vi helt afhængige af din hjælp som frivillig. Du kan være med til at skabe glæde i mange menneskers liv, og det behøver ikke være en fast ting, du gør. Vi er taknemmelige for din hjælp, uanset om det blot er for et par timer, eller en gang om ugen, måneden eller året.


Personalet har i gennemsnit 13,1 sygefraværsdage pr. år. Opgjort for året 2024

Tilsynsrapporter

Demensmærkning