Plejehjemmet Kristiansgården

kristiansgaarden1
Plejehjemmet Kristiansgården Kristiansgårdsvej 12
8330 Beder
Telefon
87131600
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
plejehjem@mso.aarhus.dk
Hjemmeside
Plejehjemmet Kristiansgården

Om os

Boliger

24

Beboere

24

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder ikke tilgængelig
  • Internet ikke tilgængelig

I området

  • Afstand til indkøb <500 meter tilgængelig

Mad

  • Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig

Ydelser

  • Plejehjemslæge tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig
  • Mulighed for tilkøb ikke tilgængelig

Faciliteter

  • Fælles dyr tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Sansehave ikke tilgængelig
  • Træningsfaciliteter ikke tilgængelig

Aktiviteter

  • Beboerråd tilgængelig
  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Pårørenderåd tilgængelig

Plejehjemsleder

Kristiansgården i Beder er et Eden Alternative © registreret plejehjem. Her er duft af hjemmebag, blomster på bordene, morgensang i spisestuen og vi får jævnligt besøg af kæledyr og byens børn.

Omgivelser

Vi følger årstidernes gang både på ture ud af huset, fra vinduerne og fra ture i haven. Vi håber meget på, at små fugle vil finde bo i de mange fuglekasser, som 4. klasserne på Beder Skole har lavet til os. De hænger i træerne og pynter med deres glade farver. I gårdhaven har vi krydderurter, tomater og agurker, som vi både passer og spiser. Så snart vejret er til det, nyder vi måltiderne i gårdhaverne.
Vi har flere fællesrum, som må og bliver benyttet af alle. Vi byder familie, ægtefæller og venner meget velkomne, og der er altid kaffe på kanden. Nærværet med andre er en del af det gode hverdagsliv. Skal en fødselsdag eller andet markeres for en mindre gruppe, så finder vi ud af en løsning i fællesrummene.

Strategi og værdier

12

De fem ledetråde er Sundhed og Omsorgs strategi. Strategien giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus.

Vores fem ledetråde er:

Vi holder borgerne væk - fordi borgerne gerne vil klare sig selv.

Al magt til borgerne - fordi det er dem, vi er her for.

Vi er sammen med borgerne - fordi det er i mødet med borgeren, at det gode liv skabes.

Slip medarbejderne fri- fordi frihedsgrader skaber arbejdsglæde og nytænkning.

Ledelse med vilje - fordi god ledelse giver værdi for borgerne.

Læs mere og se en film om de fem ledetråde her.

Aktiviteter

Vi sætter stor pris på aktiviteter, små som store. Aktiviteterne sker ved hjælp af familier, frivillige, lokalsamfundet, oplevelsesmedarbejder samt personale.

Eksempler på aktiviteter:

  • Besøg af skoleklasser 
  • Sang og musik
  • Ture ud af huset (til fx ARoS, Storcenter Nord, Festugen, Den gamle By mm.)
  • Besøg af Produktionshøjskolen (manicure og lydbanko)
  • Banko
  • Gudstjeneste
  • Årstidernes fester

En god dag kan beriges med en tur ud i vores dejlige have, som vi nogle gange kommer til at kalde vores park. Haven har været et fællesprojekt mellem os og lokalsamfundet. Vi har fået hjælp af lokale kunstnere, skoleklasser, klubber, uddannelsesinstitutioner.
Vi holder af ture ud i det blå, hvor vi nyder naturen. Vi deler en bus med lokalcenter Eskegården her i Beder, og det fungerer godt til alles bedste.

Relation til beboerne

På plejehjemmene i Aarhus Kommune har vi altid fokus på, hvordan vi kan understøtte beboerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Alle beboere er forskellige og har forskellige opfattelser af, hvad et meningsfuldt liv indeholder. Vi har derfor altid fokus på, hvad der skaber livskvalitet og livsglæde for den enkelte med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.

Hvad enten en beboer har brug for sygepleje, genoptræning, pleje og/eller praktisk hjælp, har vi fokus på at tilrettelægge forløb for beboerne, der tager udgangspunkt i det, der motiverer den enkelte. Det gør vi i tæt samarbejde med beboeren og de pårørende.

Vi arbejder altid forebyggende og ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi tager derfor afsæt i beboerens ressourcer og potentialer og har fokus på at støtte og motivere beboeren til at gøre mest muligt selv. Det kan være gennem vejledning, træning, oplæring, ved brug af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.

Beboerne på plejehjemmet vil altid have tilknyttet en kontaktperson, der er den fagperson beboeren og de pårørende har den tætteste kontakt til.

Samarbejde med pårørende

Familier, ægtefæller og venner er altid meget velkomne på Kristiansgården. Døren står altid åbent. Desuden er vi så heldige at have en dejlig gruppe frivillige, som kommer fast til os, hvor vi hygger, synger, spiller banko, fortæller, cykler sammen og meget mere.

Det er af stor betydning at inddrage beboere, familie og pårørende i hverdagen i vores plejeboliger. Vi har et beboer-/pårørenderåd, som også varetager opgaven som afdelingsbestyrelse.

Personalet har i gennemsnit 13,9 sygefraværsdage pr. år. Opgjort for året 2024

Tilsynsrapporter

Demensmærkning