OK LYSTOFTEBAKKEN
2800 Kgs.Lyngby
- Telefon
- 45888822
- Virksomhedsform
- Selvejende
- lb@ok-fonden.dk
- Hjemmeside
- www.ltk.dk
Om os
Boliger
124Beboere
125Lejligheder
- 1-værelseslejligheder tilgængelig
- 2-værelseslejligheder tilgængelig
- Internet tilgængelig
- Skabe tilgængelig
- Altan/terrasse tilgængelig
- Eget badeværelse tilgængelig
- TV-Pakke tilgængelig
- Eget dyr tilladt tilgængelig
- Tekøkken ikke tilgængelig
I området
- Afstand til indkøb <500 meter tilgængelig
- Afstand til kirke >1000 meter tilgængelig
Mad
- Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
- Morgenmad tilgængelig
- Middagsmad tilgængelig
- Aftensmad tilgængelig
Ydelser
- Mulighed for tilkøb tilgængelig
- Tilknyttet fodterapeut tilgængelig
- Tilknyttet tandlæge tilgængelig
- Tilknyttet frisør tilgængelig
- Vask af sengetøj tilgængelig
Faciliteter
- Kiosk på plejehjemmet tilgængelig
- Sansehave tilgængelig
- Træningsfaciliteter tilgængelig
- Gårdhave/grønne områder tilgængelig
- Fælles dyr ikke tilgængelig
Aktiviteter
- Benyttelse af frivillige tilgængelig
- Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
- Udflugter tilgængelig
Plejehjemsleder
Vi ønsker at fremstå som èn stor familie, hvor der er fokus på hjemlighed!
Omgivelser
Vi bor i de mest naturskønne omgivelser med skov og grønne arealer omkring os. Lystoftebakken er en bebyggelse - dansk i arkitektur med et sydlandsk præg, som på smukkeste vis føjer sig ind i ideelle omgivelser med hyggelige atriumgårde. Ca. 100 meter herfra ligger Brede torv med gode indkøbsmuligheder.
Vision og værdier
Vision
Livet skal leves - hele livet
Her på plejecenter Lystoftebakken, er det vigtigt, at beboerne kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet. Ønsket om den enkeltes selvbestemmelse og tryghed er omdrejningspunktet, uanset livssituation, alder og helbred.
Plejecenter Lystoftebakken er et sted hvor man har lyst til at komme, hvor man føler sig hjemme – om man er beboer, pårørende eller medarbejder.
Vi sætter nærvær og samvær meget højt, og bekæmper ensomhed og kedsomhed. Fællesskabet er utrolig vigtigt – vi er alle sociale væsner, så medarbejderne understøtter beboernes sociale liv, ligesom medarbejderne drager omsorg for beboernes sundhed og behandler hver og én, med respekt og værdighed.
Værdigrundlag
Ligeværdigt samarbejde
Vi møder mennesker med tillid. Vi ønsker at være velkomne – og at man føler sig velkommen hos os.
Høj faglighed
Vores indsats og resultater afspejler, at kvalitet er målet. Vi modtager kritik konstruktivt, fordi vi ønsker at udvikle og lære.
Plads til forskellighed
Vi kan lide, at der er højt til loftet. Vi tror på, at viljen til at lytte til hinanden og friheden til at se tingene fra forskellige vinkler giver de bedste resultater. Vi går sammen, men ikke i takt.
Familien er værdifuld
Vi værdsætter samarbejdet med familie og pårørende. Sammen gør vi, hvad der er muligt for, at det enkelte menneske kan fortsætte sine vaner og traditioner.
Æstetiske omgivelser
Vi gør os umage for at skabe omgivelser, som hver dag glæder både sanserne og sindet.
Aktiviteter
På Lystoftebakken har vi eget aktivitetscenter ´Oasen’, som bliver brugt flittigt af alle beboere på Lystoftebakken. Oasen er delt op i henholdsvis en trænings- og kreativ del. Sammen med andre er det muligt at styrke og udvikle sig. Det er sjovt at holde sig i form sammen.
Til aktivitetscenteret er der knyttet en aktivitetscentermedarbejder, mens der på plejehjemmet er tilknyttet en aktivitetsmedarbejder, som primært varetager aktiviteter sammen med plejehjemsbeboerne, men mange aktiviteter går også på tværs af centeret.
Vi har mange forskelligartede aktiviteter at byde på.
Aktiviteterne fremgår både af husavisen ”Lysposten” og på vores infoskærme og opslagstavler. I vores årshjul fremgår alle vores planlagte aktiviteter, mærkedage og arrangementerne omkring højtiderne.
Vi arbejder på, både at kunne tilbyde aktiviteter, som er af såvel social, fysisk og kognitiv karakter.
De fleste af vores aktiviteter bliver planlagt for 3 – 6 måneder af gangen.
En del af aktiviteterne tager udgangspunkt i vores beboeres livshistorier, ADL-vurderinger og beboer/pårørende ønsker ved indflytningssamtalerne.
Af aktiviteter kan nævnes:
Bankospil
Gåture med beboere
Erindringssnak over kaffe og/eller mad.
Medvirken til sang og dans
Blomstercafé
Musikhjørnet
Motion og træning
Bowling
Køreture til seværdigheder og arrangementer i Lystoftebakkens busser
Kortspil/puslespil
Træværksted
Indkøb af dagligvarer
mm.
Vi har også klippekortsordningen ved siden af, som tilbydes alle beboere på plejehjemmet. Klippekortsordningen giver den enkelte beboer mulighed for tilbud om en aktivitet, som beboeren selv bestemmer, hvad skal være. Klippekortet består af 5 klip – med mulighed for et klip af ½ times varighed om ugen. Klip kan samles, så en aktivitet kan planlægges af længere tidsvarighed f.eks. i forbindelse med en bytur. Hos de beboere, som ikke selv kan give udtryk for ønsker, vil personalet eller de pårørende kunne hjælpe beboeren med at planlægge en meningsfuld aktivitet.
På Lystoftebakken er der også mulighed for tilbud om musikterapi, hvis man som beboer har særlige behov f.eks. i form af angst, depression, manglende eller svækkede sprogevner.
Relation til beboerne
Leve livet - hele livet, dét mener vi skal tages alvorligt!
Vi ønsker, at et godt hverdagsliv skal være udgangspunktet for, hvad der giver mening og bidrager med øget livskvalitet for den enkelte. Vi har fokus på at sikre en stemning af hjemlighed med nærværende og anerkende relationer, et sted hvor der er trygt at være, hvor man lever og slapper af.
"Vi er et hus med et ønske om høj faglighed"
Vi arbejder med ældre mennesker, hvoraf en del oplever fysiske og kognitive tab af funktionsevne.
Vi ønsker at gøre pleje- og omsorgsmiljøet, personligt og individuelt og vil gerne forstå udsagn og adfærd ud fra den enkeltes perspektiv.
Vi arbejder strategisk med mål for pleje, drift og udvikling.
Vi arbejder med at medarbejderne fagligt kan reflektere, argumentere og begrunde valg og handling.
Vi er et levende og dynamisk hus, der ønsker,
at medarbejderne løser opgaverne med kreativitet og faglig indsigt.
"Selvbestemmelse vejer højest"
På Lystoftebakken bestemmer beboerne f.eks. selv, hvornår dagen starter. Beboernes ønske om vanlig døgnrytme vil blive taget alvorligt og vil være udslagsgivende for den pleje, der bliver tilbudt. Hvis man er vant til at sove længe, så kan man også gøre det her.
Samarbejde med pårørende
Familie og pårørende har stor betydning, som en fortsat aktiv del af beboerens liv, og vi ønsker, at familie og pårørende oplever, at de fortsat har mulighed for at kunne være med og bevare de nære relationer og familiebåndet.
Pårørende anser vi som primære og afgørende samarbejdspartnere - samarbejdspartnere, som vi værdsætter.
Familie og pårørende er overordentlige vigtige kilder til information om deres nærmeste, deres identitet, livshistorie og personlighed - informationer og viden der er helt nødvendige for, at vi kan skabe rammer, som beboerne kan trives i. Information og viden som er væsentlig for, at vi kan lykkes i det faglige arbejde. I forbindelse med indflytningen vil vi bede om input og bidrag, som kan kvalificere plejen og omsorgen.
Vi har fokus på og brug for sparring og løbende dialog med pårørende og evt. værger, da kun pårørende eller værger kan tage beslutninger på en inhabil beboers vegne.
Om os
Boliger
124Beboere
125Om boligerne
Lystoftebakken er opført i 1977, som et visionært projekt, hvor grundtanken var, at skabe et byggeri som havde karakter af et boligområde mere end en institution. På Lystoftebakken er der 61 plejehjemsboliger og 63 beskyttede boliger. Lystoftebakken er et somatisk plejecenter.
Boligen
Boligerne på Lystoftebakken er almen ældreboliger. De 63 beskyttede boliger er torums boliger med køkken på ca. 60 kvadratmeter, mens de 61 plejehjemsboliger er et-rumsboliger på 24 kvadratmeter. Visitationen til plejeboligerne og de beskyttede boliger foretages af Lyngby-Taarbæk kommune.
Hjælpemidler
Personlige hjælpemidler f.eks. stok, rollator og kørestol skal medbringes ved indflytning. Ergoterapeuten vil vurdere, om der er behov for andre hjælpemidler. Alle boliger er forberedt til en personlift i soveværelset. Dyne og pude skal medbringes.
Indskud og husleje
(før evt. boligydelse) 0 kr.
Huslejen fastsættes af kommunen og er afhængig af den enkeltes indkomst og formue. Huslejen kan max. komme til at udgøre 5.669 kr., el 295 kr. og varme 448 kr. om måneden for en plejebolig på plejehjemmet og 6.356 kr., el 329 kr., varme 500 kr. om måneden for en plejebolig i de beskyttede boliger.
Servicepakken vælges særskilt og kommer oveni huslejen.
Kontakt
2800 Kgs.Lyngby
- Telefon
- 45888822
- lb@ok-fonden.dk
- Hjemmeside
- www.ltk.dk
Mad
Det er Den Kommunale Madservice som tilbereder og leverer maden til beboerne på Lystoftebakken. Køkkenet serverer hjemmelavet mad, hvor der er fokus på smag, sæson, konsistens og farvesammensætning. Maden tilberedes med udgangspunkt i årstidens råvarer. Maden produceres altid så tæt på serveringstidspunktet som muligt, så maden opleves lækker og indbydende. Køkkenet producerer bl.a. hjemmelavet marmelade og bager franskbrød og boller, laver fonder til saucer og supper, bager kage og tilbereder desserter, producerer pålægssalater og tilbehør som f.eks. agurkesalat, rødbeder og rødkål.
Der laves en menuplan for en uge ad gangen. Beboerne har mulighed for, at indkomme med ønsker til madretter. Den aktuelle ugemenuplan kan findes på info-skærmene i afdelingerne eller på Lystoftebakkens hjemmeside http://www.lystoftebakken.ltk.dk/menuplaner-3
Om ydelser med egenbetaling
I de beskyttede boliger betaler beboerne selv, hvis de skal have vasket tøj. Én tøjvask koster 32 kr. eks. moms.
Kontakt
2800 Kgs.Lyngby
- Telefon
- 45888822
- lb@ok-fonden.dk
- Hjemmeside
- www.ltk.dk