Frederiksværk Plejecenter

Et personale giver en beboer et ktram
Frederiksværk Plejecenter Klokkedybet 52
3300 Frederiksværk
Telefon
47785500
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
arresoeparken_plejecenter@halsnaes.dk
Hjemmeside
Halsnæs Kommune

Om os

Boliger

89

Beboere

97

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder (Ikke oplyst)
  • Internet (Ikke oplyst)
  • TV-Pakke (Ikke oplyst)
  • Eget dyr tilladt (Ikke oplyst)

I området

  • Afstand til indkøb >1000 meter tilgængelig
  • Afstand til kirke <500 meter tilgængelig

Mad

  • Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig

Ydelser

  • Vask af sengetøj tilgængelig
  • Mulighed for tilkøb (Ikke oplyst)

Faciliteter

  • Kiosk på plejehjemmet tilgængelig
  • Sansehave tilgængelig
  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Fælles dyr (Ikke oplyst)

Aktiviteter

  • Beboerråd tilgængelig
  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Pårørenderåd tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig

Plejehjemsleder

Kom indenfor!
Besøg vores to matrikler, som hver især har deres unikke og smukke omgivelser.

Omgivelser

Velkommen
Vi vil gerne byde dig velkommen til Frederiksværk Plejecenter. Vi vil også gerne byde din familie og venner velkommen, uanset hvilken tilknytning I har eller fremover skal have, og med hvilken ting vi end kan assistere jer med.
Frederiksværk Plejecenter består af to afdelinger; Arresøparken med 60 boliger og Solhjem med 29 boliger. Afdelingerne er placeret på hver deres adresse med hver deres unikke omgivelser, men med en fælles ledelse, administration og personalestab.
Plejecentret ejes af Halsnæs Kommune og bygningerne administreres af boligselskabet KAB.


KOM INDENFOR

Arresøparken er en flot og lys afdeling af Frederiksværk Plejecenter med enestående beliggenhed og udsigt over Arresø.

Arresøparken består af seks boenheder med 10 boliger i hver.

Solhjem er en rolig og hyggelig afdeling af Frederiksværk Plejecenter med beliggenhed midt i den lokalhistoriske Melby by og tæt på "5-Højene", som er gamle bronzealderhøje, der ligger på stien bagved Solhjem.

Solhjem består af 2 boenheder med 14 boliger i stuen og 15 boliger på 1. sal.

I de smukke hjemlige rammer i fællesarealerne på begge matrikler spiser vi sammen og laver fælles aktiviteter. Inddelingen i boenhederne gør det muligt at kombinere privatlivets fred med socialt samvær.

VISION

Kigger på blomster i sansehaven
Frederiksværk Plejecenter er et rart sted at bo og et godt sted at arbejde.

Vi baserer vores dagligdag på Halsnæs Kommunes værdier:

Redelighed
Mulighed
Helhed


"Redelighed" vil sige, at vi er anstændige og kan gøre rede for vores handlinger og valg. Vi har en gensidig respekt for hinanden og en åben dialog.

"Mulighed" betyder, at vi har en nysgerrig og positiv tilgang til opgaverne. Vi skaber kreative løsninger, betræder nye stier og vægter kvalitet.

"Helhed" står for, at vi fremmer tværgående kommunikation, samarbejde og fælles forståelse. Vi søger sammenhængende, balancerede og bæredygtige løsning.

Aktiviteter

Frederiksværk Plejecenter udsender beboerblade på begge matrikler hver anden måned med nyheder, information om kommende aktiviteter og billeder fra afholdte aktiviteter. 

Vi har faste aktiviteter hver dag , så som på Arresøparken; spillebule, gymnastik, erindringsdans, torsdagscafe, aktivitetsklub. Solhjem har fast ugentligt; højlæsning og hygge,  spilleklub, onsdagsaktivitet, hyggeklub, Fredagscafe.

Begge matrikler har jævnligt besøg af sognepræsten for området, som har flere gudstjenester årligt på centret.

Derudover afholder vi faste i traditionerne og holder fest til højtider m.m., så som fastelavnsfest, påskefrokost, sommerfest, høstfest, julefrokost m.m.


Relation til beboerne

der hygges omkring kaffebordet
Leve-Bo Miljø
Frederikværk Plejecenter arbejder lighed med Halsnæs Kommunes andre plejecentre efter Leve Bo principperne. Leve-Bo handler om, at du får mulighed for at leve et hverdagsliv, der giver værdi for dig.

Vi tilstræber, at du får indflydelse på din egen situation. Vi prøver at udnytte dine ressourcer og tage hensyn til dine svagheder. Du vil blive spurgt om dine vaner, ønsker og behov.

Du vil får tilknyttet en kontaktperson, således at hverdagens rytme kan tilrettelægges sammen med dig, så tæt på dine ønsker og vaner som muligt. For eksempel kan du komme til morgenbordet, når det passer dig eller bede om at få en morgenbakke ind i din egen bolig. Nogle dage går alt som planlagt, andre dage sker der noget, så du ikke når så meget - det er ligesom derhjemme.

De daglige gøremål er det centrale i livet i boenheden. Arbejdet udføres primært af medarbejderne, og vi håber, du har lyst til at deltage med det, du kan eller vil. Du har selvbestemmelse og indflydelse på din egen situation i det omfang, du ønsker og magter det. Vi sætter fokus på dine ressourcer og i mindre omfang på dine svagheder. Du vil blive støttet i de ting du kan.

Vi arbejder for at sikre, at alle oplever en livskvalitet i en positiv hverdag så tæt som mulig på den tilværelse, der var derhjemme.

Samarbejde med pårørende

Kort efter indflytning vil der blive afholdt indflytnings samtale med beboer, pårørende, kontaktperson samt områdeleder.
Samtalen vil tage udgangspunkt i beboernes ressourcer, behov og muligheder. Ligesom det er vigtig at kende til beboernes livshistorie, vaner og ønsker.

Personalet har i gennemsnit 6,5 sygefraværsdage pr. år.

Dokumenter

Demensmærkning