Ældrecentret Nygårds Plads

Ældrecentret Nygårds Plads Nygårds Plads 30 - 32
2605 Brøndby
Telefon
43282760
Virksomhedsform
Kommunal
E-mail
nygardsplads@brondby.dk
Hjemmeside
Ældrecentret Nygårds Plads

Om os

Boliger

101

Beboere

103

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Internet tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt (Ikke oplyst)

Mad

  • Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig

Ydelser

  • Mulighed for tilkøb tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig

Faciliteter

  • Kiosk på plejehjemmet tilgængelig
  • Sansehave tilgængelig
  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Fælles dyr (Ikke oplyst)

Aktiviteter

  • Beboerråd tilgængelig
  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Pårørenderåd tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig

Plejehjemsleder

Vores vigtigste opgave er at skabe de bedste rammer for vores beboere.

Omgivelser

Nygårds Plads er placeret i rolige omgivelser ud til store grønne arealer. Der er gode indkøbsmuligheder og Kulturhuset Kilden ligger lige overfor. Centeret ligger tæt ved Brøndbyøster Station.

Vi lykkes, når vi i fællesskab skaber de bedst mulige betingelser for, at beboerne kan leve et liv med selvbestemmelse og tillid til os.

Et af vores vigtigste mål er derfor, at du og dine pårørende sikres medindflydelse og medinddragelse. 

Den nye ældrelov
har til formål at sikre en ældrepleje der understøtter en alderdom med livsglæde, selvstændighed og omsorg.


Loven bygger på tre centrale værdier:


1. Selvbestemmelse på egen pleje og livssituation

2. Tillid til ledelsen og personalet

3. Samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.


Disse centrale områder vil vi gøre alt for at leve op til således, at du og dine pårørende føler jer set, hørt og medinddraget. 


Selvbestemmelse, støtte og hjælp

Følelsen af at bestemme over sit eget liv, også når man bliver ældre og har brug for hjælp, er helt essentiel og har indflydelse på livsglæden og oplevelsen af at leve et værdigt ældre liv. Selvbestemmelse handler om retten til at træffe beslutninger om sit eget liv både i det store og i det små – døgnets rutine, hvilke aktiviteter man har lyst til at deltage i, hvor man ønsker at spise sin mad, hvilket tøj man gerne vil gå i, til de små valg i hverdagen, som kan have stor personlig betydning. Det kan være vaner og rutiner som at vælge, om man f.eks. ønsker at læse avisen før eller efter morgenkaffen osv.


Vores mål er, at beboernes ressourcer anvendes aktivt i dagligdagen, således at de fysiske, sociale og intellektuelle evner styrkes og fastholdes, og den aldersbetingede svækkelse udskydes.


Ved indflytningssamtalen og derefter når der er behov for det, drøfter personalet sammen med dig, hvad du selv kan varetage af dagligdagens gøremål samt hvad du behøver vejledning, støtte eller hjælp til.


Vi støtter dig i at varetage det du selv kan magte af dagligdagens opgaver, så du på en naturlig måde kan vedligeholde og træne dine funktioner.


På denne måde bliver du samtidig mindst mulig afhængig af hjælp fra personalet, og får en oplevelse af større livskvalitet.


Vi arbejder ud fra den politiske godkendte ældrepolitik samt kommunens godkendte serviceniveau.


Ved en indflytning på centret ophører tilbuddene fra hjemmeplejen, hvilke betyder at der f.eks. ikke er samme vaskeordning og indkøbsordning.


Alle beboere har en fast kontaktperson

Du vil blive tilknyttet to kontaktpersoner. En vil være ansvarlig for det sygeplejefaglige behov, bl.a. medicinadministration og kontakten til din praktiserende læge, og en vil have den mere daglige kontakt til dig. Som regel vil det også være din daglige kontaktperson, der støtter eller hjælper dig med den personlige pleje.

Det er vores erfaring, at det skaber tryghed, at både beboere og pårørende ved, hvilken person de skal henvende sig til, hvis der opstår et spørgsmål eller et problem.




Aktiviteter

Vi har mange forskellige faste aktiviteter på centret.
Centret tilbyder et bredt og varieret udvalg af aktiviteter og sociale arrangementer, som kan bidrage til glæde og trivsel. Vi håber hermed at kunne motivere den enkelte beboer til at være aktiv samt at det understøtter beboernes behov og ønsker. Vi mener det er vigtigt med gode sociale oplevelser, der samtidig understøtter centrets traditioner. Ud fra Hverdagstræningsbegrebet planlægges motion og bevægelse flere gange ugentligt enten på afdelingerne eller på fællesarealet. Der er træningsredskaber på inde arealet, samt forskellige gå-ruter udendørs.

Aktivitetspersonalet er fortrinsvis på afdelingerne, hvor der vil være fokus på socialt samvær, sang, spil, bevægelse eller anden aktivitet - alt efter hvad beboerne i den enkelte afdeling ønsker. 

Idrætscertificering.

I maj 2022 blev Nygårds Plads Ældrecenter idrætscertificeret. Hvilket vil sige, at vi aktivt arbejder med at integrere idræt, leg og bevægelse i hverdagen for vores beboere. Med støtte fra DAI (Dansk Arbejder Idrætsforbund), er det med til at skabe trivsel, fællesskab og bedre livskvalitet gennem motion, og det indebærer uddannelse af personale og involvering af frivillige. 

Hvad indebærer det?

  • Fokus på bevægelse: Skabe glæde, trivsel og fællesskab gennem aktiviteter som stolemotion, krolf, styrketræning og leg
  • Pædagogisk idræt: Integrere fysisk aktivitet i daglige rutiner
  • Faglig viden: Uddannelse af personale og frivillige instruktører
  • Certificering: At blive certificeret signalerer et stærkt fokus på idræt overfor pårørende, kommuner og tilsyn

    Fordele for beboere:

  • Højere livskvalitet: Øget fysisk og mental velvære
  • Stærkere fællesskab: Mere socialt samvær og glæde
  • Synliggørelse: Ældrecenteret sender et signal om en sundere livsstil


Relation til beboerne

Vores mål er, at beboerne i så høj grad som muligt har indflydelse på deres hverdag. At beboere og deres pårørende inddrages i de daglige beslutninger om centrets ve og vel og dagens gang.

Samarbejde med pårørende

På ældrecenteret Nygårds Plads afholdes møder i pårørenderådet ca. 4 gange årligt. På møderne fremlægges tilsynsrapporter fra kommunens og Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsbesøg, og rådet inddrages i tilrettelæggelsen af hverdagen for beboerne og i forbindelse med nye tiltag inden for alle områder der berører centret.

Der sendes referat til beboerne, rådets medlemmer, personalegrupperne og til ledelsen i Ældre og Omsorg i Brøndby Kommune.

Det er beboerne og pårørende, der vælger repræsentanterne til rådet. Der er valg til rådet hvert år En tredjedel af repræsentanterne i rådet er på valg det ene år og to tredjedel af repræsentanterne er på valg det efterfølgende år.

Rådets sammensætning:

- 1 beboer for hver etage
- 1 pårørende for hver etage
- 1 repræsentant fra Seniorrådet
- Centerlederen (som referent og uden stemmeret)