Plejehjemmet Else
3050 Humlebæk
- Telefon
- 49190862
- Virksomhedsform
- Selvejende
- else@mariehjem.dk
- Hjemmeside
- www.elsemariehjem.dk/else
Om os
Boliger
29Beboere
29Lejligheder
- Tekøkken tilgængelig
- 1-værelseslejligheder tilgængelig
- Internet tilgængelig
- Skabe tilgængelig
- Altan/terrasse tilgængelig
- Eget badeværelse tilgængelig
- TV-Pakke tilgængelig
- 2-værelseslejligheder ikke tilgængelig
- Eget dyr tilladt ikke tilgængelig
Mad
- Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
- Morgenmad tilgængelig
- Middagsmad tilgængelig
- Aftensmad tilgængelig
Ydelser
- Mulighed for tilkøb tilgængelig
- Tilknyttet fodterapeut tilgængelig
- Tilknyttet frisør tilgængelig
- Vask af sengetøj tilgængelig
Faciliteter
- Træningsfaciliteter tilgængelig
- Gårdhave/grønne områder tilgængelig
- Fælles dyr ikke tilgængelig
- Sansehave ikke tilgængelig
Aktiviteter
- Benyttelse af frivillige tilgængelig
- Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
Plejehjemsleder
Velkommen til Plejehjemmet
Else -
Velkommen hjem
Omgivelser
Plejehjemmet Else
Plejehjemmet Else er en herskabelig ejendom fra 1901. Hjemmet ligger på Kystvej i Humlebæk tæt ved vandet.
Få minutters gang fra plejehjemmet er der gode tog- og busforbindelser fra Humlebæk Station mod København og Helsingør. Plejehjemmet består af 29 mindre plejeboliger med eget tekøkken, toilet og bad. Derudover har vi store dejlige fælles stuer og en flot have.
På plejehjemmet Else arbejder vi i tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, Social-og sundhedsassistenter, Social-og sundhedshjælper, socialpædagoger og ufaglærte afløsere. Beboerne får tildelt faste kontaktpersoner ved indflytning. Vi har fast tilknyttet plejehjemslæge, som kommer hver 14. dag eller ved behov og tilser vores beboere.
Faglige tilgange og metoder:
På plejehjemmet anvendes personcentreret omsorg som et solidt teoretisk fundament, hvor vi ser det hele menneske med afsæt i det erfarede - levede liv, for at kunne understøtte den værdige ældrepleje både nu og i fremtiden.
Vores sundhedsfaglige metoder bygger på den nyeste viden og anerkendte tilgang indenfor ældreplejen.
Rehabiliterende tilgang, hvor vi understøtter beboeren i at bevare og udvikle egne færdigheder, så selvstændigheden bibeholdes længst muligt. Ved at have fokus på de mål og ønsker beboerne har, kan vi i fælleskab tilrettelægge den hverdagsrehabiliterende indsats, med respekt og medbestemmelse for den enkelte.
Personcentreret omsorg, vi anvender aktivt Tom Kittwoods "Blomsten, Isbjeget, trivselskar og demensligningen" for derigennem at være på forkant med beboernes trivsel.
Tidlig opsporing, af sygdom og forværring gennem systematisk observation, dokumentation, triagering og tværfagligt samarbejde.
Palliativ indsats, hvor vi skaber tryghed og lindring for beboerne i livets sidste fase med fokus for værdighed og nærvær i tæt samarbejde med de pårørende.
Sådan ansøger du:
Plejehjemmet Else modtager borgere fra hele landet, som er visiteret til en plejebolig. Alle kommuner kan, hvis borgeren ønsker det, visitere til hjemmet på samme måde, som de visiterer til egne plejeboliger.
Ønsker man at blive beboer på Plejehjemmet Else, kontaktes egen hjemkommune. Hjemkommunen behandler plejeboligansøgning.
Den godkendte ansøgning og betalingstilsagn sendes til Fredensborg Kommune. Såfremt ansøgningen godkendes ud fra Fredensborg kommunes visitationskriterier, skrives beboeren på Plejehjemmets Else venteliste.
Man kan kun stå på ventelisten såfremt man er aktivt søgende og ønsker at tage imod tilbud om bolig. Når der tilbydes en bolig skal indflytning ske indenfor 7 til 10 dage.
Godkendelse og tilsyn:
Den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune godkendte i 2005 vedtægter for Plejehjemmet Else. Ydelserne til beboerne leveres efter lov om social service.
Der føres tilsyn af Styrelsen for patientsikkerhed og af Fredensborg Kommune.
Aktiviteter
På plejehjemmet Else har vi mange og gode
tilbud om hyggeligt fælles samvær i små og større grupper. Aktivitetsmedarbejderen indgår i samværet på alle hverdage med nærvær, hjælp til
avislæsning, gymnastik, gåture, spil, musik, fællessang, træningsprogrammer, samt en snak om gamle dage. Det er også muligt for beboerne, at hjælpe til med
små dagligdags gøremål.
Vi kan godt lide en god og hyggelig fest her på Plejehjemmet Else. Ligesom vi holder alle årets traditioner i hævd. Vores fester vil altid fremgå af opslag i huset, ligesom disse kan ses på aktivitetsplanen på vores hjemmeside.
På Plejehjemmet Else har vi frivillige, som gør
en stor indsats i det daglige til glæde for beboerne. De frivillige kommer fra
lokalområdet og har lyst, overskud og hjerte til at yde en særlig indsats
overfor deres medmennesker. Der er ligeledes et samarbejde med ældresagen i
form af en besøgshund og cykelture. Frivilligindsatsen koordineres af
aktivitetsmedarbejderen.
Relation til beboerne
Vision
Det gode liv i hjemlige rammer. Et hjem med hjerte -
hvor livet leves med værdighed, fællesskab og faglig omsorg.
På Plejehjemmet Else ønsker vi at skabe rammerne for et liv, der giver mening –
også når man har brug for støtte. Vi tror på, at alle har ret til et trygt og
værdigt liv i hjemlige omgivelser, hvor man føler sig set, hørt og respekteret.
Mission
Vi skaber et hjem for mennesker med behov for omsorg, nærvær og
støtte til øget livskvalitet.
Med afsæt i den enkelte beboers ønsker og behov arbejder vi målrettet med
personcentreret omsorg, hvor retten til selvbestemmelse og medindflydelse er
grundlæggende.
Beboerne er kernen i alt, hvad vi gør. Vi tilstræber et miljø,
hvor man bor i egen bolig, men lever i hele huset – med fællesskab, tryghed og
respekt.
Det hjemlige præg styrkes gennem et åbent og tillidsfuldt samarbejde med
pårørende, hvor vi lytter til og respekterer beboernes ønsker og behov, som
ændres løbende gennem livet.
Værdigrundlag
Vores arbejde bygger på fem centrale værdier, som kendetegner
hverdagen og relationerne på Plejehjemmet Else:
1. Værdighed
Vi møder beboerne med respekt for deres livshistorie, ønsker og
behov. Værdighed handler om at bevare retten til selvbestemmelse og at blive
behandlet med respekt – hver dag.
2. Fællesskab
Vi skaber et levende hus, hvor man bor i egen bolig, men er en del
af et fællesskab. Gode relationer mellem beboere, medarbejdere og pårørende er
fundamentet for trivsel og livsglæde.
3. Hjemlighed
Vi prioriterer varme, genkendelige og æstetiske rammer, der
understøtter følelsen af at være hjemme. Det handler om atmosfære, nærvær og
tryghed – både i det fysiske miljø og i måden vi er sammen på.
4. Faglighed
Vi arbejder med høj faglighed og kontinuerlig udvikling. Vores
medarbejdere er kompetente, engagerede og arbejder ud fra den nyeste viden om
omsorg, demens og ældreliv. Faglighed er nøglen til kvalitet og sikkerhed i
plejen.
5. Rummelighed
Vi favner forskellighed og møder hver beboer som et unikt
menneske. Rummelighed betyder, at vi lytter, tilpasser og skaber plads til
individuelle behov og livsformer.
Samarbejde med pårørende
Vi er i løbende dialog med pårørende , hvor vi har forståelse for de forskellige forudsætninger og mestringsstrategier som udspiller sig hos den enkelte. Vi ser pårørendesamarbejde som en vigtig ressource, og går hånd i hånd med helhedsplejen. Derfor mødes pårørende med respekt, tillid og klar kommunikation, som vi ser er vejen til et godt samarbejde.
Personalet har i gennemsnit 5,1 sygefraværsdage pr. år. Opgjort for året 2024
Dokumenter
Demensmærkning
Om os
Boliger
29Beboere
29Om boligerne
Boligen
Hjemmet består af 29 boliger med fælles faciliteter. De enkelte boliger er indrettet som store 1 rums lejligheder med eget bad/toilet og tekøkken. Vi har ikke egnede boliger for ægtepar. En stor del af boligerne har udsigt over Øresund eller adgang til have eller egen terrasse. Boligen møbleres med egne møbler. Boligarealet incl. fællesarealer er på ca. 70 m2.
Indskud og husleje
(før evt. boligydelse) 8.815 kr.
Husleje uden boligstøtte, inklusive vand, varme, el og antennebidrag kan variere fra kr. 8.815 til kr. 11.411 afhængig af boligens størrelse. Der er mulighed for at ansøge om boligydelse fra hjemkommunen. Herved kan huslejen reduceres væsentligt, således at der opnås en leje, der vil være mulig at betale med en folkepension.
Beboerne betaler før indflytning et indskud. Indskuddet er afhængigt af boligens størrelse og varierer fra kr. 23.123 til kr. 31.571. Indskuddet tilbagebetales efter gældende regler ved fraflytning. Der kan ansøges om lån til indskud fra hjemkommunen
Kontakt
3050 Humlebæk
- Telefon
- 49190862
- else@mariehjem.dk
- Hjemmeside
- www.elsemariehjem.dk/else
Mad
Hver dag til bereder vores køkkenpersonale velsmagende, friske og veltillavede måltider i vores eget køkken. På menukortet findes alt fra stegt flæsk til grøntsags lasagne og lækre hjemmelavede desserter.
Morgenmaden serveres i egen bolig. Middagsmad og aftensmad nydes i selskab med de øvrige beboere og personale i hjemmets spisestue. Til middagsmaden tilbydes et glas vin eller en øl.
Pårørende kan efter aftale spise med. Prisen for en 2-retters middag inkl. et glas vin eller en øl 100 kr. og for aftensmaden 42 kr. Tilmelding til køkkenet senest dagen før i tidsrummet 7.00-14.00 på telefon 49 19 08 62.
På beboernes fødselsdag bestemmer fødselaren selv menuen og vi får altid lagkage eller boller til kaffen. Ved højtider og andre mærkedage gøres der ekstra meget ud af måltiderne.
Om ydelser med egenbetaling
Serviceydelserne omfatter en obligatorisk forplejningspakke og øvrige obligatoriske ydelser. Der er mulighed for at vælge tilkøbsydelser såsom vinpakke, vask af privattøj, forsikring og hygiejnepakke.
Der er mulighed for at tilkøbe fodterapeut og frisør, samt fysioterapi. Er det lægeordineret er der tilskud efter gældende regler.
Kontakt
3050 Humlebæk
- Telefon
- 49190862
- else@mariehjem.dk
- Hjemmeside
- www.elsemariehjem.dk/else