Haderslev Friplejehjem

billede til forsiden1
Haderslev Friplejehjem Skallebækvej 9
6100 Haderslev
Telefon
73 30 02 30
Virksomhedsform
Friplejebolig
E-mail
haderslevfriplejehjem@diakon.dk
Hjemmeside
Haderslev Friplejehjem

Om os

Boliger

60

Beboere

60

Lejligheder

  • Tekøkken tilgængelig
  • 2-værelseslejligheder tilgængelig
  • Internet tilgængelig
  • Skabe tilgængelig
  • Altan/terrasse tilgængelig
  • Eget badeværelse tilgængelig
  • TV-Pakke tilgængelig
  • 1-værelseslejligheder ikke tilgængelig
  • Eget dyr tilladt ikke tilgængelig

I området

  • Afstand til indkøb >1000 meter tilgængelig
  • Afstand til kirke 500 - 1000 meter tilgængelig

Mad

  • Maden laves på plejehjemmet tilgængelig
  • Morgenmad tilgængelig
  • Middagsmad tilgængelig
  • Aftensmad tilgængelig

Ydelser

  • Mulighed for tilkøb tilgængelig
  • Vask af sengetøj tilgængelig

Faciliteter

  • Sansehave tilgængelig
  • Træningsfaciliteter tilgængelig
  • Gårdhave/grønne områder tilgængelig
  • Fælles dyr ikke tilgængelig

Aktiviteter

  • Benyttelse af frivillige tilgængelig
  • Faste ugentlige arrangementer tilgængelig
  • Udflugter tilgængelig

Plejehjemsleder

Vores pleje og omsorg tager udgangspunkt i, at det enkelte menneske er unikt, og vi møder alle med ligeværdighed og respekt.

Omgivelser

Haderslev Friplejehjem ligger i det naturskønne område ned til Haderslev Dam og med 2,5 kilometer til Haderslev centrum.

Der er anlagt stier, som inviterer til en gåtur i området. På de fælles terrasser er der plads til udendørs hyggestunder, og der er anlagt fine bede med blomster og krydderurter, så naturen kommer helt tæt på og I er velkomne til at benytte de anlagte petanquebaner og havespillene.

Haderslev Friplejehjem rummer 60 2-værelses lejligheder, som er fordelt på to fløje i forskellige niveauer. Lejlighederne i stueplan har udgang til egen terrasse, mens der er en flot udsigt fra lejlighederne på 1. og 2. etage.

Den midterste del af hjemmet husede tidligere Haderslev Sygehus' psykiatriske afdeling, der gennemgik en større renovering, inden de stod klar til at være en del af et moderne friplejehjem. Fløjene, som indeholder hjemmets 60 lejligheder, er alle nybyggede.

På alle afdelinger er der fælles spisestue, anretterkøkken og opholdsstue. Friplejehjemmet har eget produktionskøkken, som sørger for maden til beboerne. Personalet og beboerne spiser sammen til de to hovedmåltider, og måltiderne på hjemmet vil danne rammen om en hyggestund med snak, grin og dejligt samvær.

Vores sal med plads til 150 personer benyttes til aktiviteter for beboerne som for eksempel kreative sysler, gymnastik, fællessang, gudstjeneste, fester og foredrag. Hjemmet har også personalerum, biograf, motionsrum, salon til frisør og fodpleje, legekrog og andre fælles- og servicearealer.

Vi har en gæstebolig, som kan lejes af pårørende, hvis man ønsker overnatning på hjemmet.

Der er anlagt p-pladser både ved hovedindgangen og på siden af huset, og der er også god plads til cykelparkering. Vi har indendørs parkering til eldrevne beboercykler og scootere. 

Aktiviteter

Vi ønsker, at Haderslev Friplejehjem summer af liv og aktiviteter. Vi griber enhver lejlighed til at invitere gæster, og vi fejrer både beboere, medarbejdere og årets gang.

De mange aktiviteter og arrangementer, giver glæde i livet, og det er med til at værne om fællesskabet. Et fællesskab, som også indbefatter frivillige og pårørende.

Aktiviteterne kan være foredrag, koncerter/musikalske indslag, sangaftner, kreative sysler, gudstjeneste, ture ud på landet og i byen, dans og bevægelse, fester sammen med pårørende og meget andet, som også afhænger af beboernes ønsker.

Der er stor frihed til at deltage i det, du har lyst til - og på den måde, du har lyst og kan.

aktivitet1

Relation til beboerne

relation2

På Haderslev Friplejehjem har vi en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at alle mennesker er unikke og værdifulde. Det vil gennemsyre vores omsorgsarbejde, så den enkelte beboer vil opleve at blive mødt med åbenhed, ligeværdighed og respekt.

Vi ønsker at styrke det enkelte menneskes identitet, og vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Livsglæde og medindflydelse er også kerneværdier hos os, og vi sætter pris på en uformel omgangstone, hvor der altid er plads til et godt grin.

Vi ønsker at dække de behov, hver enkelt beboer har for et hjem, og vi tager hensyn til fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov.

Det er vigtigt for os at skabe hjemlige rammer med fællesskab og hygge, og vi vil møde hver enkelt beboer imødekommende, ligeværdigt og respektfuldt.

Haderslev Friplejehjem er et hjem, hvor du som beboer kan få gode og sjove oplevelser, og hvor du også har mulighed for at få medindflydelse og være medbestemmende om indholdet af vores fælles liv på hjemmet.

Medindflydelse gælder også i forhold til, at vi inviterer dig til selv fortsat at gøre de ting, du kan og gerne vil.

Samarbejde med pårørende

Pårørende er altid velkomne på hjemmet, og det er godt for beboerne med familie eller andre nære relationer, der tager del i deres hverdag.

Som pårørende skal du føle dig velkommen og opleve dig som en del af hjemmet - både til hverdag og fest. Du har også mulighed for at være involveret i hverdagen og aktiviteterne på hjemmet i større eller mindre grad, afhængig af hvad du har mulighed for og lyst til.

Vi håber, at du som pårørende vil være med til at fortælle de gode historier om livet på friplejehjemmet, ligesom det også er vigtigt, at du går i dialog med os, hvis du oplever noget, som ikke lever op til dine forventninger.

Personalet har i gennemsnit 1,0 sygefraværsdage pr. år. Opgjort for året 0000

Dokumenter

Demensmærkning